Brande og Hammerum spiller normalt nogle spændende og jævnbyrdige kampe, forårets kamp endte bl.a. 4-4. Mandagens kamp i Hammerum var også en jævnbyrdig affære, hvor BOB startede bedst og havde flere gode chancer i første halvleg, ved både Max Schaumann og Ole Jacobsen samt Peter Munkholm der i halvlegens sidste minutter ramte overliggeren. Fra anden halvlegs begyndelse var det Hjemmeholdet der var bedst og Hammerum havde flere gode chancer, som BOB’s “debuterende” målmand Jørgen Laursen tog sig af, desuden havde Hammerum et par skud på stolperne, efter de mange brændte chancer mistede Hammerum lidt modet og Brande fik overtaget igen, dette udnyttede Kent Bjerre, der med et kanonskud bragte Brande på 1-0 med under 10 minutter tilbage, trods pres fra Hammerum til sidst lykkedes det at holde føringen og 3 gode point på “kontoen” 🙂 Fidusen tilfaldt målscorer Kent Bjerre, men hele holdet skal roses for en flot, flot kamp! mandag den 26/8 er der hjemmekamp mod H.I.K.