Senior Old Boys +40 holdet sejrede stort.

Mandag d. 3. juni havde hjemmeholdet Brande Old Boys besøg af Sunds I.F.

 

3 måls skytten Søren Prøhl (tv) sammen med 2 måls skytten Henrik " Skytte" Mortensen
3 måls skytten Søren Prøhl (tv) sammen med 2 måls skytten Henrik ” Skytte” Mortensen (th)

Det viste sig hurtigt at hjemmeholdet havde fuld kontrol over kampen og spillede igen en rigtig god kamp. Mange gode detaljer blev lavet i denne kamp. Første halvleg var kun 8 minutter gammel, da Henrik ”Skytte” Mortensen headede bolden i kassen til 1-0 efter et præcis hjørnespark af Bjarne ”Tøf” Kristensen. Få minutter senere scorede Søren ”Topscorer” Prøhl hans første mål i kampen, da han fik en aflevering på tværs inde foran mål, så han nemt kunne score til 2-0. Målet til 3-0 var faktisk identisk med målet til 1-0 og igen var Henrik ”Skytte” Mortensen på pletten med et godt hovedstødsmål efter oplæg af Tøf. Efter 22 minutter scorede Michael ”Summe” Husum til 4-0 på hovedstød, denne gang fra et hjørnespark fra Torben Jakobsen fra den anden side. Lige inden halvleg fik Søren Prøhl scoret hans andet mål i kampen efter godt forarbejde af Summe, da han alene med målmanden spillede bolden på tværs til Prøhl, så halvlegs stillingen blev 5-0 til hjemmeholdet.

Anden halvleg blev også kun et spil på et mål, tror faktisk knap nok at Sunds havde et skud på mål i anden halvleg. Brande fortsatte det gode kombinations spil og kom frem til mange gode chancer. Goran Jovanovic gjorde det til 6-0 efter klumpspil i feltet og få minutter senere scorede hjemmeholdet så igen på hovedstød efter et hjørnespark. Denne gang var det ”viceanfører” Finn Jensen der headede bolden i kassen til 7-0. I samme øjeblik blev Lars Poulsen skadet efter et spark over knæet. Kort efter blev Torben Jakobsen også skadet, denne gang med fiber i læggen, så han udgik også af kampen (hans første fiber i hans karriere siger han). BOB var ikke færdige med at køre Sunds over og Søren Prøhl scorede til 8-0 på en friløber inden Michael ”Summe/Beckham” Husum sluttede festen af til hele 9-0 på et frisparksmål, som sad HELT OPPE i hjørnet uden chance for Sunds målmanden.

Dagens spiller for BOB blev fortjent Michael ”Summe” Husum.

Holdet har nu 22 point på 1. pladsen efter 8 kampe og en målscore på hele 40-1.

Næste kamp er topkampen på udebane mod ærke rivalerne fra Ikast FS, som ligger 2 point efter BOB.