Igen en storsejr til senioroldboys +40 holdet

Brandes +40 holdet var mandag d. 6. maj en smut i Lind. Der var denne gang afbud fra 5 mand, så det betød bl.a. sæson debut til Finn Jensen, som har været væk i 1½ år.

 

Brande satte sig på tingene fra første fløjt. Bolden blev spillet rundt fra mand til mand, hvilket tvang Lind spillerne ud at løbe hele tiden. I forlængelse af det gode spil kom også chancerne. Det eneste minus i første halvleg var dog, at chancerne blev brændt…. Heldigvis for Lind for ellers var de godt nok blevet kørt overJ

Det blev der til gengæld rettet op på til 2. halvleg hvor det gode spil blev krydret med flotte scoringer. Her skal det nævnes at Brandes topscorer, Søren Prøhl, scorede fire mål. Super.

Desværre for Brande blev holdet ramt af ikke mindre end 3½ skader. Henrik Warrer, Martin Bjerre og Lars Poulsen måtte alle udgå med noget der ligner fiber skader. Målmand Kim Lauritsen fik en forstrækning allerede under opvarmning, men fuldførte kampen på nedsat kraft. Heldigvis var han stort set arbejdsløs i hele kampen, dog undtaget 1 situation hvor han kom godt ud af sit mål og sparkede bolden væk lige foran en Lind spiller.

Samlet set spiller Brande nok det bedste vi, i år, til dato har spillet. Så håber vi bare at de skadede spillere hurtigt bliver klar igen.

Kampens målscorere blev Søren Prøhl med 4, Michael Husum, Martin Bjærre og Lars Poulsen med 1 mål hver.

 

Næste kamp er mandag den 13. maj hjemme mod Bording kl 19.