BOB’s superveteraner nåede ikke megen hvile efter weekendens landsmesterskaber, hvor de jo vandt guld, da de allerede mandag aften skulle møde HIK på udebane, BOB startede rigtig flot og spillede en flot første halvleg hvor 2 mål af Steffen Eriksen sikrede en føring til pause, men vi skulle ikke langt ind i anden halvleg inden de fleste BOB spillere begyndte at kunne mærke weekendens “hårde” program og måtte se HIK spillerne få et klart overtag i spillet og det lykkedes da også for dem at få udlignet midt i anden halvleg, så resten af kampen var ren overlevelse og der blev kæmpet bravt for at bevare det ene point, som faktisk kunne være end med 3 point alligevel, idet Steffen Eriksen var centimeter fra at score sit 3 mål få minutter før slutfløjt på et hovedstødsforsøg efter et flot indlæg. BOB bedste var Torben Mechlenburg i målet og to målsskytten Steffen Eriksen som da også fortjent fik fidusen. Næste mandag gælder det så Herning KFUM på hjemmebane.