Mandag d. 27. august spillede BOB senioroldboys hjemme mod Sunds IF. BOB styrede kampen totalt fra start til slut og der blev også lavet flere flotte mål på godt opspil. Et af målene der skal fremhæves var målet til 3-0. Der blev spillet en lang bold frem langs linjen fra BOB´s venstre forsvars side, hvor så Lars Poulsen i angrebet spillede den indover første gang, der kom Søren “Tandløs” Prøhl så farende og med ydersiden tornede han bolden op i hjørnet fra ca. 20 meter uden chance for Sunds målmand. Sunds fik reduceret midt i anden halvleg til 7-1 og efter kampen erkendte Kenn McKenzie Pedersen (for første gang i hans karriere) at det vist var hans mål, hvilket spillerne også gav ham ret i. I de dødende sekunder af kampen så Nicolaj Eg, at målmanden fra Sunds var lidt ude af hans mål, så han tog chancen fra banens midterlinje med et LANGskud og scorede til slut resultatet 11-1 til BOB.
Målscorerne for BOB var:
Søren Prøhl 5 mål
Lars Poulsen 2 mål (plus 5 assists)
Bjarne “Tøf” Kristensen 2 mål
Nicolaj Eg 2 mål
BOB senioroldboys skal forsvare sine guldmedaljer på hjemmebane her i Brande i den kommende weekend til LM.