Senioroldboys tilbage på sporet efter katastrofe kamp.

Senioroldboys startede efterårs sæsonen mandag d. 6. august hjemme mod Herning KFUM og trods for mange stadig var på ferie lykkedes det alligevel holdlederne at finde spillere nok til kampen. Men det så dog stadig ud til, at mange af spillerne stadig var på “ferie” for spillet var helt hen i skoven. Herning KFUM var foran 1-0 til ind i overtiden, hvor BOB fik tilkendt et straffespark, som Kim “Plade” Kristensen scorede på, så slutstillingen blev 1-1 og dermed første pointtab til holdet i år.

Mandag d. 13. august skulle holdet så rejse sig i udekampen mod Hammerum, og BOB havde skiftet ud på 7 pladser fra ugen før. BOB fik hurtigt styr på spillet og kom også til flere chancer, som desværre blev brændt. Midt i halvlegen kom BOB foran 1-0 ved Lars Poulsen på flot forarbejde af Martin “Tømrer” Nielsen. Kort efter blev det til 2-0 ved Søren Prøhl efter et godt indlæg af Goran, og dette blev også halvlegs stillingen.

Hammerum – Brande Oldboys

Anden halvleg kørte BOB bolden fint rundt igen og holdte Hammerum holdet fra de store chancer, mens man i den anden ende var lige ved og næsten i flere omgange. Kvarter før slutfløjt havde Martin “Tømrer” Nielsen set at målmanden var lidt ude af hans mål, så med et flot langskud loppede han bolden i kassen til 3-0. Hammerum fik reduceret til 3-1 efter et forsvarskiks i venstre side i de sidste minutter, som også blev slut resultatet.

Bedste spiller blev Martin “Tømrer” Nielsen, hvilket indbragte en kasse øl til de tørstige spillere 🙂

Næste kamp er mandag d. 20. august kl.19,00 på hjemmebane mod Lind Oldboys.