Formanden motiverede tildelingen af BOB’s lederpokal til den afgående kasserer således:
For det meste kommer sygdom ubelejligt, men en sjælden gang kan det faktisk vise sig som en fordel. Det blev det i hvert fald for resten af bestyrelsen, da den pågældende måtte melde fra til årets første bestyrelsesmøde pga. sygdom – for så var det en smal sag for den øvrige bestyrelse at blive enige om, hvem der skulle have BOB’s lederpokal 2024.
Den største opgave var nærmere at holde maskerne, da vi på det seneste bestyrelsesmøde i fællesskab fandt frem til, hvem der skulle have lederpokalen i år – det blev det så ikke alligevel, fordi lederpokalen i år – naturligvis – går til vores afgående kasserer.
Hun blev valgt ind i BOB’s bestyrelse i 2016, og lige siden har Gitte holdt (tø-hø) styr på foreningens finanser – faktisk har jeg svært ved at forestille mig, at der nogensinde har været bedre styr på dem!
Da Gitte overtog kassererposten efter Peter Væsel for 8 år siden udgjorde foreningens likvide egenkapital præcis kr. 634.206,27, og som I kunne se for lidt siden, er den jo ikke ligefrem blevet mindre siden!
Gitte modtog Ceres spillerpokalen i 2015, og i dag bliver du en del af et eksklusivt selskab, som har modtaget begge BOB’s pokaler.
Modtageren af BOB’s lederpokal 2024 er: Gitte Holt.
Tusind tak for indsatsen.