40+ Tilbage på sporet mod Lind

Efter 3 sæsoner kom dagen hvor Lind endelig kunne stille hold mod 40+.

Det blev en kamp som 40+ havde godt styr på. Allerede i kampens 2. minut gled Tyr igennem hele Lind mandskabet. Kun en super redning forhindrede et mål til BOB.

Lind var ikke uden chancer. I kampens 5. minut kom de igennem BOB forsvaret. Poulsen halvklarer et skud fra tæt hold. Dog er Lind over riposten og scorer til 1-0.

I kampens 23. min ville Lind målmanden ikke lade Poulsen være den eneste med en ripost. En svag afslutning fra Summe valgte målmanden at tabe ud i feltet, hvor en optimistisk Jacob York var løbet ind for at følge op på Summe’s ”drøn”, let kunne prikke bolden i mål til 1-1.

2. halvleg var kun lige skudt i gang, inden Eg blev fældet i feltet. Summe sparkede straffesparket sikket i kassen til BOB føring på 2-1.

BOB havde fuld kontrol over 2 halvleg. Hvor det blev til en del chancer, skarpheden foran mål manglede lige det sidste. Det blev dog til yderligere en BOB scoring til 3-1 ved Skytte, på et fremragende opspil.

Kampens spiller blev fortjent Nicolaj Eg.

/Holdleder 40+