BOB’s lederpokal er blevet uddelt siden 1978. Den går i år til en person, som har ydet en kæmpe indsats for foreningen i 25 år.
En person, der har været med til at hente så mange landsmesterskaber og førstepladser, at han næppe selv har tal på det.
En person, der var tæt på at sætte livet til undervejs, og en person med et pointgennemsnit, der ville gøre de fleste superligatrænere grønne af misundelse.
Det er nu ikke på grund af resultaterne, men derimod sit utrættelige engagement som holdleder for vores ”elitehold” i +40-rækken, at Michael Andersen – som den kun femte person i BOB’s historie – for anden gang modtager BOB’s lederpokal (første gang var i 2008, dengang pokalen endnu hed Hans Jørgensens vandrepokal).