Traditionen tro blev Brande IF betænkt, da Brande Old Boys mandag aften afholdt generalforsamling.
På vegne af BIF modtog Kent Nielsen to gavekort.
Det ene betyder, at samtlige BIF’s ungdomshold for BOB’s regning igen i år kan afslutte sæsonen med en tur i bowlinghallen, det andet er til dækning af materialeudgifterne i forbindelse med udskiftning af trædækket på terrassen på 1. sal i klubhuset – og til maling, så borde-/bænkesættene kan få en tiltrængt ansigtsløftning.