Turneringsplanen er klar

Så er turneringsplanen for vores 4 herrehold klar; de kan ses via linkene her til højre på siden.

+60 lægger ud mandag d. 4. april med en hjemmekamp mod Sunds, og samme aften tager +50 imod Ikast fS – så er vi ligesom i gang…

Torsdag d. 7. april skal +40 en tur til Hammerum, mens +30 har rigtig god tid til at komme i form: De starter først på turneringen onsdag d. 20. april, såmænd også med en udekamp i Hammerum.

På holdledersiden stiller vi i næsten samme opstilling, som afsluttede sidste sæson, med +60-holdet som eneste undtagelse: Her har Bent “Goggen” Jensen tilbudt at tilføre lidt (tiltrængt?) rutine fra sidelinjen.

Brian “Gøgler” Christensen fortsætter som holdleder for +50 med en klar ambition om, at sidste års 6.-plads skal forbedres, Michael Andersen og Torben Kjærgaard Jakobsen står fortsat i spidsen for +40, og på +30 deles Glen Kuhlman Poulsen og Morten Thomsen om tjansen.

Dina Nygaard er ligeledes fortsat chefindpisker for oldgirls/seniordamer, men programmet foreligger først senere, fordi holdet i år skal spille i DBU-regi (7-mands C1).

HUSK at tilmelde dig til Opstartsbold & bold lørdag d. 26/3 kl. 15 – send en sms til Thomas på 2078 1750 (og hvorfor ikke bare få det gjort med det samme?)