Torsdag d. 24. september skulle rækkens nr 1 på besøg ude i Ikast for at møde rækkens nr 2.
Allerede inden kampen og 4 runder før slut havde Brande allerede sikret sig 1. pladsen endnu engang i oldboys +40 rækken.
Kampen startede også i et fint tempo og allerede efter 5 min blev Allan “Ejstrup” Hansen spillet fri efter stikning af York, men hans skud strøg langt over mål.
Efter 16 min. blev det lykkedes gang for Allan Hansens 3. indlæg. Hansen spiller en perfekt bold ind foran IFS målmand og forsvarer og her kommer Anders Videsen først på bolden og køligt med venstre poten scorer han ved forreste stolpe.
Resten af halvlegen bølgede meget frem og tilbage med chancer i begge ender, men her var en af comeback drengene Lars Poulsen i målet en sikker skanse i suveræn stil. Kort før halvleg kom comeback 2 på banen. Danni “Smøg” Nielsen blev skadet så måtte Jens “Still going strong” Studsgaard hurtigt af træningstøjet og ind på højrebacken. Ham skal vi høre mere om senere.
I halvleg lavede de to trænere Michael Andersen og Nicolaj Eg nogle geniale taktiske træk. Comeback 3 Søren “Bomber” Prøhl blev sendt på toppen og Dennis Lundstrøm røg på kanten for at skulle udfordre løberen som IFS backen bliver kaldt.
Kun 4 min spillet i anden halvleg og efter flot opspil ender ved Michael “Summe” Husum, som kringler den over målhjørnet med venstre.
Herefter går det stærkt. Jens “Still going strong” Studsgaard glider elegant forbi en Ikast kantspiller, og herefter ligger han en millimeter præcis stikning i dybden af banen, hvor Lunde oversprinter “Løberen” og alene med målmanden scorer Lunde sikkert ved at score i den lange hjørne til 2-0.
Kun 8 min spillet efter pausen blev det til 3-0 til Brande. På kanten af feltet tipper Lars “Due” Duedahl bolden ind imellem 2 IFS forsvars spillere. Her dukker selvfølgelig den gamle topscorer Søren Prøhl op, og kort før målmanden når han lige at tippe den elegant over ham.
Duen smækker efter 20 min læderet i dybden over i venstre side til Lunde, som hårdt afleverer bolden perfekt ind til en helt fri Prøhl inde foran målmanden og med indersiden gør han det til 4-0.
Kort før slutfløjt ville Summe også på scoringstavlen. Han header bolden i kassen til 5-0 efter hjørnespark fra Duen, som også blev kampens resultat.
Kampen kunne nemt have endt med 3-4 mål til Ikast, men den gamle ræv Lars Poulsen ville det anderledes mod hans gamle by.
Kampens spiller blev også målmand Lars Poulsen, som udover den grønne bamse BOB nu også er selvskrevet til kamp igen næste uge mod Herning Fremad hjemme.
Trænerne vil udover at rose målmand Poulsen rose hele holdet for en fremragende indsats i topkampen i Ikast