God holdindsats gav sejr i første hjemmekamp

BOB – Virklund

Brande presser godt på allerede fra start, og bolden nåede stort set at se begge stolper samt overliggeren op til flere gange de første 5 min. Og efter et utal af chancer, lykkes det Pernille at få scoret. Og herfra var der mange Brande chancer de næste 25 min. Først er det et opspil mellem Pernille og Lene, der ender med at finde Birgitte, der scoret sit først mål (ud af seks). Derefter er det Lena, som skyder bolden ind udefra. Efter endnu en chance ender bolden ved Pernille, som får fumlet bolden ind i målet igen. Kort tid efter er Pernille igen med, denne gang spiller hun den hårdt indover til Jette, som takker med et mål. Selv samme Pernille er efterfølgende igen på spil, denne gang i samspil med Birgitte, som får scoret.

Virklund kommer frem til lidt, men forsvaret står sikkert og sammen med Jane har de godt styr på deres angreb. Inden pausen lykkes det Birgitte at score to gange et på et godt skud og et efter en god solo tur. Derudover får Marianne også prikket bolden i mål, efter et godt opspil fra Lene.

Efter halvleg holder Brande stadig fokus, hvilket også gav Brande flere chancer. Først er det Camilla, der fanger bolden og får den i mål. Kort efter har Maria ”fået lov” at komme frem på banen, hvilket hun kvitterer med en scoring. Efter et godt opspil får Jette listet bolden i mål for anden gang. Birgitte fortsætter med at score, først i et sammenspil frem og tilbage med Marianne prikker hun den ind, og kort tid efter banker hun den i mål. Derudover tager Lena en god solotur og banker bolden ind. Til sidst er det Camilla, der efter et godt forarbejde af Lene, lukker og slukker kampen med endnu et mål. En solid holdindsats gav en god sejr, hvor damerne skal have ros for at bevare et højt koncentrationsniveau samt det gode sammenspil og stor fokus.

Kampens spiller blev den målscorende Birgitte Sørensen. Kampen gav debut til Camilla Eriksen. Holdet bestod derudover af Marianne Andersen, Lena Jensen, Cecilie Møller Lybker, Maria Husum, Pernille Harrild, Lene Gasbjerg, Jette Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.