Kategoriarkiv: Old Girls

Perfekt afslutning af old girls på efterårssæsonen

Tirsdag den 11. oktober ude mod Ikast KFUM

Årets sidste kamp var topkamp mod Ikast på udebane. Kampen ville afgøre hvem der endte på 1. pladsen i puljen, så der var lagt op til en spændende kamp.

Brande kom også fint fra start med en god chance til Line Kaasbjerg Svensson efter ca. 3 minutters spil, men desværre uden held. Efter 8 minutters spil var det Ikast der havde en chance. Jane Sandfeld var over den, men Ikast fulgte op og scorede på riposten til 1-0.

Heldigvis slog det ikke Brande ud og efter 15 minutters spil var Line Kaasbjerg Svensson igen på spil og hendes afslutning på mål blev rettet af og endte i Ikast målet til udligning 1-1.

Kort efter var Line i gang igen. Denne gang med en frispilning til Malene Søgaard, som desværre sendte bolden lige på keeperen. Minuttet efter sendte Line en aflevering til en fri Lena Jensen, men hun ramte desværre ikke bolden.

Halvlegens sidste chance tilfaldt Ikast. Camilla Mikkelsen fik væltet en Ikast spiller og dommere takserede det til et straffe. Forsøget blev dog sendt over mål. Pause stilling 1-1.

Brande kom bedst fra start i 2. halvleg. Igen er det Line Kaasbjerg Svensson som fandt Lena Jensen og denne gang svigtede hun ikke og sendte bolden sikkert i mål til en føring på 2-1.

Det holdt dog ikke længe og et par minutter senere fik Ikast udlignet til 2-2.

Herefter er der lidt spil frem og tilbage inden Helle Lykke i allersidste minut af sæsonen var på plads og lavede sit første mål for Brande Old Girls. Og sikke et mål, Helle var først over en ripost fra Ikast keeperen og sendte den helt op i krogen uden chance for keeperen. Kampen sluttede 3-2 til Brande, som derfor sluttede på 1. pladsen i efterårssæsonen.

Kampens spille blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Elsebeth Østergaard, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Lena Jensen, Malene Søgaard, Camilla Mikkelsen, Helle Lykke og holdleder Karina Kjærgaard.

Stor sejr i sæsonens næst sidste kamp

Tirsdag den 4. oktober ude mod Herning KFUM

Det var ikke den bedste start Brande fik på udekampen mod Herning KFUM. Allerede efter 5 minutter kom vi bagud 1-0, hvor Jane Sandfeld i målet var chanceløs og ca. halvvejs i 1. halvleg kom vi også bagud 2-0.

Efter et par rokeringer på holdet kom der mere gang i holdet og efter 16 minutters spil endte en afslutning fra Lena Jensen i sidenettet og minuttet efter var hun på spil igen. Efter en aflevering fra Line Kaasbjerg Svensson tog Lena Jensen et træk og sendte en hård afslutning mod mål og uden chance for Herning keeperen fik hun reduceret til 2-1.

Herefter følger flere gode chancer til bl.a. Line Kaasbjerg Svensson og Malene Søgaard, men uden større held. Pause stilling 2-1 til Herning KFUM.

Brande kom noget bedre fra start i 2. halvleg. Allerede efter 2 minutter driblede Lena Jensen forbi mindst 3 spillere og scorede sikkert til 2-2.

Minuttet efter har Pernille Jakobsen en afslutning på overliggeren. Kort efter blev Gitte Holt spillet i dybden, men Herning keeperen kom ud og fik pareret.

Efter 5 minutters spil sendte Malene Søgaard bolden ind foran mål efter hjørnespark, her stod Line Kaasbjerg Svensson klar og scorede sikkert il 2-3.

Minuttet efter var det Malene Søgaards tur. Hun sendte en bold afsted langt udefra og den endte i mål til 2-4. Herefter fulgte en af Herning meget få chancer i 2. halvleg, men Jane Sandfeld var på plads og bolden blev sendt over mål.

Efter 11 minutters spil endte et indlæg foran Line Kaasbjerg Svenssons fødder og på finurlig vis fik hun bolden forbi keeperen og den trillede i mål til 2-5. Herefter fulgte en scoringspause på hele 6 minutter inden Lena Jensen igen var på spil. Igen driblede hun forbi flere spillere og sendte sikkert bolden i mål fra kort afstand til 2-6.

Kort efter var det Gitte Holt der var på spil. En enkelt dribling og en afslutning med venstre benet endte i mål til kampens slut resultat 2-7.

Kampens spiller blev Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Camilla Mikkelsen, Helle Lykke, Jane Sandfeld, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard og Gitte Holt.

Endnu en sejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 27. september hjemme mod Herning IK

Kampen var kun 25 sekunder gammel inden en Herning spiller lavede en fejl aflevering. Den var Malene Søgaard over og fandt med en hurtig aflevering Gitte Holt helt fri. Og alene med keeperen satte hun bolden sikkert i mål med ydersiden til 1-0.

Og minuttet efter er hun på spil igen. En høj bold hoppede over Hernings bagerste spiller og igen er Gitte Holt alene med keeperen, men denne gang var det keeperen der trak det længste strå.

Kort efter har Brande hjørnespark og Malene Søgaard fandt Line Kaasbjerg Svensson som desværre sendte bolden lige over mål. Men Line Kaasbjerg var kort efter på den igen. Lena Jensen lagde bolden til rette for Line, som sikkert udplacerede Herning keeperen til 2-0.

Næste chance tilfaldt Malene Søgaard. Lena Jensen og Gitte Holt fik med et par hurtige afleveringer spillet Malene fri, men desværre uden mål. Kort efter er det Pernille Jakobsen som fandt Malene Søgaard i højre siden, hun sendte bolden ind foran mål, hvor Gitte Holt sikkert øgede til 3-0.

Herning ville også være med og efter en friløber midt i halvlegen, hvor Jane Sandfeld flot fik pareret, måtte hun få minutter inden pausen give fortabt, da en Herning spiller nåede frem til bolden inden hende og fik den prikket i mål. I halvlegens sidste minut havde Herning faktisk chancen for at reducere yderligere, men heldigvis var Janes reflekser på plads. Pause stilling 3-1.

Anden halvleg startede også med en chance til Herning, men igen viste Jane Sandfeld klassen og hev endnu en stor redning frem.

Med 10 minutter igen blev Mariane Andersen spillet helt fri foran mål, men bolden trillede lige ved siden af målet.

Kampens sidste scoring blev sat ind af Line Kaasbjerg Svensson. Marianne Andersen sendte en høj bold ind foran mål og efter at bolden havde ramt jorden 1 gang kunne Line Kaasbjerg Svensson heade bolden over keeperen og den hoppede i mål til slut resultatet 4-1.

Kampens spillere blev i fællesskab Jane Sandfeld og Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Pernille Jakobsen, Marianne Andersen, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt, Malene Søgaard, Camilla Mikkelsen, Susan Busk og holdleder Karina Kjærgaard.

Flot kamp af Brande Old Girls

Tirsdag den 20. september 2016

Brande startede som lyn og torden og allerede efter 3 minutters spil var Malene Søgaard tæt på efter hjørnespark. Og efter 8 minutters spil er Malene Søgaard og Marianne Andersen i småspil foran målet og bolden endte hos Malene Søgaard som sikkert udplacerede Sunds keeperen til 1-0.

Minuttet efter var Marianne Andersen igen på spil. Hun fandt Elsebeth Østergaard i dybden, men hendes afslutning sad desværre lige på keeperen.

Efter 13 minutters spil var Marianne Andersen med i opspillet igen. Hun fik bolden på midten og sendte en lang bold i dybden til Line Kaasbjerg Svensson. Line nåede bolden lige inden Sunds keeperen og fik med første aflevering sendt bolden ind foran mål hvor Malene Søgaard igen var på plads og scorede nemt til 2-0.

Kort efter er Malene Søgaard igen tæt på direkte fra hjørne, men desværre lige hvor keeperen stod. Sidste chance inden pausen tilfaldt Marianne Andersen. Pernille Jakobsen og Malene Søgaard små spillede inden Malene fik spillet Marianne helt fri, men afslutningen var desværre lige forbi mål. Pause stilling 2-0.

Kampen er knap i gang igen inden Brandes første chance var der. Denne gang var det Lena Jensen som blev sendt i dybden, men hendes aflevering til en fremstormede Malene Søgaard på midten blev lidt for hård og Malene nåede ikke frem til den. Men det slog nu ikke de to ud. Øjeblikket efter opfangede Lena Jensen og fik den sendt på tværs til en helt fri Malene Søgaard og hun kunne sikkert score sit 3. mål til 3-0.

Efter 7 minutters spil var der lidt klump spil foran Sunds målet og da Marianne fik sendt bolden på tværs til en helt fri Helle Lykke burde Brande nok have været på 4-0, men en feber redning af Sunds keeperen gjorde at det ikke lykkedes.

Halvvejs i 2. halvleg skete der vel nærmest et mega kommunikationsbrist i Brandes forsvar for pludselig stod der 2 Sunds spillere helt alene med Jane Sandfeld og hun var prisgivet og Sunds kunne reducere til 3-1.

Herefter følger flere store chancer. Lena Jensen fandt Line Kaasbjerg Svensson helt fri, men keeperen fik en fodparade på. Line er selv over riposten, men igen blev den pareret. Næst er Lena Jensen over den, men hendes afslutning ender på overliggeren. Kort efter er Line på den igen, men denne gang ender den på stolpen.

Kampens sidste mål startede med en lang aflevering fra Marianne Andersen til Lena Jensen. Lena fik akkurat prikket bolden forbi keeperen og sendte bolden mod et helt fri mål, men endte desværre på stolpen. Heldigvis var Line Kaasbjerg Svensson over riposten og kunne sikkert trille bolden ind i et helt fri mål til kampens slut resultat 4-1.

En flot spillet kamp hvor Sunds spillerne løb i ring om Brande damerne.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Marianne Andersen, Helle Lykke, Malene Søgaard, Elsebeth Østergaard, Camilla Mikkelsen, Mette Poulsen, Lena Jensen, Pernille Jakobsen og holdlederne Karina Kjærgaard og Gitte Holt.