Kategoriarkiv: Old Girls

Nederlag til Ikast

Tirsdag den 26. september ude mod Ikast

I en kamp som gav debut til 2 nye spillere, Lene Gasbjerg Holt og Lotte Pedersen, begav Brande sig mod Ikast.

Ikast blæste til angreb fra kampens start og Jane Sandfeld måtte hive den første store redning frem allerede efter 1 minuts spil og minuttet efter ramte Ikast overliggeren, men heldigvis uden mål.

Men Brande var heller ikke helt ufarlige og efter 4 minutters spil var det tæt på da Line Kaasbjerg Svensson hættede bolden kort over mål efter hjørnespark. Dog var Ikast mere effektive da de havde deres første hjørnespark efter 8 minutters spil, da bolden blev sendt i mål til 0-1.

Minuttet efter havde Brande deres største chance i kampen da Lene Gasbjerg Holt lige pludselig stod helt alene med Ikast keeperen. Men afslutningen sad desværre lige på keeperen.

Desværre gik resten af kampen ret meget mod Brandes mål og kampen endte med et nederlag på 0-5.

Kampens spiller blev debutanten Lene Gasbjerg Holt. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Lotte Pedersen, Line Kaasbjerg Svensson, Marianne Madsen, Helle Lykke, Camilla Mikkelsen, Malene Søgaard, Henriette Lind Eriksen og holdlederne Karina Kjærgaard Jakobsen og Gitte Holt.

Komfortabel sejr over Herning IK

Tirsdag den 5. september hjemme mod Herning IK

Kampen var knap i gang inden Brande havde den første chance. Marianne Madsen havde en godt forsøge udefra, men lige ved siden af. Og kort efter var Birgitte Sørensen tæt på, men heller ikke denne gik ind. Så kom der en kontra og først måtte Jane Sandfeld hive en stor redning frem, men desværre endte bolden ved en Herning spiller som kanonerede bolden op i det ene målhjørne uden chance for Jane Sandfeld til 0-1.

Men Hernings føring holdte ikke længe. Allerede 30 sekunder senere lavede en Herning spiller en fejlaflevering som endte i fødderne på Gitte Holt og hun svigtede ikke og udlignede til 1-1. Og et par minutter senere var hun på spil igen. Birgitte Sørensen spillede hende helt fri, men Herning keeperen fik med en fodparade på afslutningen.

Efter 10 minutters spil fangede Birgitte Sørensen bolden midt på Hernings bane. Hun tog et par driblinger og spillede Marianne Madsen helt fri og hun scorede sikkert til 2-1. Kort efter var Herning i et kontra, men Jane Sandfeld kom godt ud og fik presset afslutningen forbi målet. Pausestilling 2-1.

Anden halvleg var knap i gang inden Herning havde en afslutning på stolpen, men heldigvis hoppede bolden i spil igen og Brande fik afværget. I stedet var det Birgitte Sørensen der efter 5 minutter hamrede bolden afsted langt udefra og bolden endte sikkert i mål til 3-1. Og 3-4 minutter efter havde hun endnu et godt skud, men denne gang trak keeperen det længste strå.

Kampens sidste mål blev sat ind efter et Herning hjørnespark. Bolden blev ekspederet væk i Brande forsvaret og Malene Søgaard var først over den. Hun sendte den frem til en helt fri Gitte Holt som helt alene med Herning keeperen ikke svigtede og scorede sikkert til 4-1.

Kampens spiller blev Birgitte Sørensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Henriette Lind Eriksen, Helle Lykke, Malene Søgaard, Gitte Holt, Marianne Madsen, Camilla Mikkelsen og holdlederne Karina Kjærgaard og Elsebeth Østergaard.

Knebent nederlag til Brande Old Girls

<!–Notes ACF
–>

Tirsdag den 31/8 ude mod Vildbjerg. 

Brande kom rigtig godt fra start og havde godt styr på de unge piger fra Vildbjerg. 

Den første store chance tilfalde dog også Brande. Line Kaasbjerg Svensson fik spillet Malene Søgaard fri. Men hendes afslutning sad desværre lige på keeperen. 

Et par minutter senere kom Malene Søgaard til baglinjen og sendte bolden indover hvor Frøns var lige ved at nå frem til den. 

Vildbjerg var heller ikke ufarlige og med 6-7 minutter tilbage af 1. halvleg lykkedes det dem efter lidt klumpspil at få scoret til 1-0 som også blev pause stillingen. 

Brande fortsatte det fine spil og gode pres efter pausen, men det var alligevel Vildbjerg der fik øget til både 2-0 og 3-0 inden det endelig lykkedes Brande at få hul på bylden. 

Med ca. 10 minutter tilbage af kampen sled Line Kassbjerg Svensson sig fri på venstre kanten og i god fart fik hun prikket bolden forbi Vildbjerg keeperen til 3-1. 

Herefter kom der rigtig gang i Brande og det meste af spillet gik mod Vildbjerg målet. Det lykkedes at reducere endnu engang til 3-2 da Line Kaasbjerg Svensson igen kom fri på venstre siden. Denne gang ramte hendes afslutning overliggeren og faldt ned foran fødderne på Gitte Holt som sikkert kunne score Brandes 2. mål. Trods endnu en stor chance til Gitte Holt efter flot opspil af Malene Søgaard endte kampen 3-2 til Vildbjerg. 

Godt kæmpet af alle og rigtig fin debut til Frøns. Kampens spillere blev i fællesskab Malene Søgaard, Jane Sandfeld og Camilla Mikkelsen. Holdet bestod desuden af Henriette Lind Eriksen, Line Kaasbjerg Svensson, Marianne Madsen, Frøns Arvad Vraa og Gitte Holt. 

Nederlag til Brande Old Girls

Tirsdag den 22. august hjemme mod Ikast KFUM

Kampen var knapt sparket i gang inden Ikast havde deres første store chance, som endte ud i hjørnespark. Og Ikast fortsatte deres pres de første 7-8 minutter inden Brande fik samlet forsvaret.

Brandes første chance tilfaldt Monica Kousgaard, som sendte en godt spark udefra men uden held. Kort efter har Dina Nygaard en chance, men hendes afslutning sad lige på keeperen.

Herefter foregår meget af spillet på midtbanen og lidt frem og tilbage. Men efter 18 minutters spil måtte Jane Sandfeld hive en af de store redninger frem. En Ikast spiller løber fra Brandes bagerste, men heldigvis var Jane på plads og fik afværget. 2 minutter senere er den gal igen. Denne gang lykkedes det også Ikast at få den forbi Jane Sandfeld, men Camilla Mikkelsen reddede bolden på stregen.

I stedet var det, nok lidt ufortjent, Brandes Line Kaasbjerg Svensson der med et godt hug fra kanten af feltet sendte bolden i hjørnet til 1-0 til Brande som også var pause stillingen.

Efter pausen blæste Ikast igen til angreb og Jane Sandfeld måtte efter 2 minutter igen finde en stor redning frem. Men Brande var ikke ufarlige og et parminutter senere var Malene Søgaard og Dina Nygaard i samspil og med Malene Søgaard som afslutter. Desværre sad afslutningen lige på keeperen.

Minuttet efter er Ikast igen tæt på. En Ikast spiller får med en Brande spiller på nakken kæmpet sig mod mål og Jane Sandfeld får i liggende tilstand reddet bolden.

Men det var en stakket frist. Efter 8 minutters spil lykkedes det Ikast at sende en bold i dybden og en Ikast spiller kunne derefter drible forbi Jane Sandfeld og sikker udligne til 1-1. Og minuttet efter var den gal igen. En lang bold og bolden der blev prikket ind under Jane til 1-2.

Ikast 3 mål var en sand perle. Et langskud der blev sendt ind under overliggeren til 1-3. Ikast sidste mål var en tro kopi af deres første mål og blev til slutresultatet 1-4 til Ikast.

Kampen sluttede desværre med en skade til Brandes Dina Nygaard efter en alt for hård tackling af Ikast bagerste spiller.

Kampens spillere blev Line Kaasbjerg Svensson og Malene Søgaard. Holdet bestod desuden af Dina Nygaard, Monica Kousgaard, Gitte Holt, Elsebeth Østergaard, Camilla Mikklsen, Jane Sandfeld, Henriette Lind Eriksen og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.