Kategoriarkiv: Old Girls

sæsonafslutning med en sejr

Årets sidste kamp for damerne var ude mod et ungt team HEG hold på en kold og mørk oktober aften. Kampen var kendetegnende ved en del Brande chancer, og allerede efter 2 min. er det Line der prøver med et faldt spark udefra, som går i mål. Dog er det kort efter HEG, som efter en fejl i forsvaret, som får scoret. Dette slår dog ikke Brande ud, og efter noget spil frem og tilbage, er det på et hurtigt omspil, Pernille, som finder Anne, der dribler bolden ind i felter og scorer. Herefter har Brande 15 gode minutter, hvor de bare presser på og presser på. Her lykkes det Line at tage en dribletur op gennem HEG forsvaret får scoret. Og få minutter senere, er det igen Line der får scoret efter et flot opspil fra Michele og Lena. Inden pause er det Jane, som sætter gang i en ny chance, og med et udspark til Lena, banker Lena bolden i mål. Anden halvleg ligner første halvleg. En masse opspil fra Brande, men her manglede måske den sidste koncentration eller præcision, for bolden ville altså ikke i mål. Dog lykkes det Lena at banke den ind, efter endnu et godt udspark fra Jane til kampens resultat 6-1. HEG kommer i løbet af kampen frem til et par enkelte chancer, men her viser forsvaret og Jane i målet sikkerhed, og afværger disse chancer, uden de store problemer.

BOBs damer har genne turneringen vist rigtig flot holdspil, hurtige opspil og godt overblik, hvilket også kan ses med en flot målscore på hele +64 samt at være gået ubesejret gennem puljen. Er særdeles godkendt sæson.

Kampens spiller blev en velspillende Michele Duedahl. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Camilla Mikkelsen, Pernille Jakobsen, Marianne Penitzsch, Line Kaasbjerg Svensson, Lena Jensen, Anne Sørensen, Louise Weisman og holdleder Dina Nygaard.

God holdindsats af damerne

Som sidste kamp, viste BOBS damer igen det gode spil. Allerede efter 2 min. er det Anne, som spiller tilbage til Lena, der sender bolden forbi keeperen på stolpen. Bolden ender dog ved Michelle, som sikkert sender den i mål til 1-0. Kort efter er det dog Brande, som ikke får sparket bolden ordenligt væk, hvorefter en løs bold ender ved en Funder spiller, som scorer. Dette afholder dog ikke damerne, så de presser fortsat på, og efter en drible tur, er det Anne, der går mod baglinjen og sender bolden mod mål, hvor keeperen får fumlet den imellem benene i mål. Senere er det igen Anne som er på spil, og efter et godt udspark fra Jane til Anne vipper hun den over sidste mand med hovedet og sikkert udplacerer keeperen. Funder kommer ikke frem til de store chancer, da både forsvaret og Jane, sikkert afværger de chancer de får. I stedet for er det Mette, som inden pausen sikkert scoret. Allerede fra 2. Halvlegs start, er det Brande som presser på, og ca. 30 sekunder efter fløjtet, er det Lena, som fanget bolden på midten og dribler direkte mod mål, og skyder bolden sikkert ind. 2 min. senere er det igen Lena, som sikkert sætter bolden op i målhjørnet. Inden slutfløjtet får både Mette, og Lena scoret igen, til kampens resultat 8-1. Igen en rigtig god holdindsats, hvor det hurtige opspil og overblik, gav mange BOB chancer.

Kampens spillere blev Michele Duedahl, Marianne Penitzsch, Line Kaasbjerg Svensson, og Lena Jensen. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Mette Ejsing, Anne Sørensen, Louise Weisman og holdleder Dina Nygaard.

God solid holdindsats

Brande presser allerede godt på fra start, hvilket også giver et par hurtige gode chancer. Mette modtager bolden på midten, dribler vejen op til feltet, hvor hun banker bolden sikkert i mål. Efter et godt opspil mellem Line og Lena, ender Lena med at scorer. Kort efter har Brande en hurtig kontra chance, hvor Mette scorer igen. Brande fortsætte med at presse på, og har mange gode chancer, hvor begge kanter kommer med frem, og laver gode indspil, som godt kunne have givet flere mål. Efter lidt tid, når Brande frem til et hjørne, hvor Lena lægger bolden perfekt ind, og Line header bolden i mål. Isenvad får dog herefter en kontra chancer, som de scorer på. Udover denne chance, var det ikke meget Isenvad kom frem til i kampen, hvor både et solidt spillende forsvar og Jane i målet viste sikkerhed. I stedet kom der flere chancer til Brande, og inden pausen får Mette scoret på en kontrachance, Lena banket den ind med et fladt skud udefra samt scoret på et opspil mellem hende og Line. Efter pausen bliver Brande ved med at presse på og efter 10 min. får Line prikket bold til Lena, som lister bolden i mål. Kort efter ser Pernille, at Line står fri i feltet, og hun serverer derefter bolden til Lena, der scorer. Lena og Line havde kampen igennem et godt sammenspil, og efter endnu et godt opspil mellem de to, er det Line der prikker den ind. Jane har kort efter et hurtig udspark, hvor hun sætter gang i en kontra, hvor Line scorer til kampens resultat. Kampen var kendetegnede ved det gode og hurtige sammenspil, som vi også så i foråret. En god holdindsat, hvor alle spillere spillede en god solid kamp.

Kampens spiller  blev en flyvende Mette Ejsing. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Michele Duedahl, Marianne Penitzsch, Camilla Mikkelsen,  Louise Weisman, Line Kaasbjerg Svensson, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.

For mange brændte chancer kostede sejren

Brande damer lagde ellers godt ud, og pressede godt på med nogle gode opspil og chancer. Holdet viste igen at de er gode til spille den rundt, og finder hinanden. Første mål kommer også efter at Michelle ser at Anne løber sig fri, så nede fra forsvaret laver hun en perfekt aflevering, som Anne modtager og prikker ind i mål. Brande bliver ved med at presse på, og via en hurtig kontra løber Malene bolden op, et kort stop ved Anne, som  hurtigt spiller den videre til Lena, der sikkert banker den ind. Dog får Silkeborg scoret til 2-1 inden pausen, da et langskud udefra snyder Jane, og bolden ryger ind i målet. Anden halvleg er kendetegnede ved, at Brande har stort set alt spillet, men desværre udnytter vi ikke vores chancer og får lukket kampen. I stedet er de Silkeborg, som får et hjørne kort før tid, hvor en Brande spiller uheldigvis får ramt bolden, således den ryger i eget mål. De sidste 5 min fortsætter damer med at presse på, men bolden vil ikke ind. Desværre ”taber” damerne kampen 2-2, som vi allerede i første halvleg skulle have lukket helt.

Kampens spillere blev Michelle Stenholdt Funch, Malene Søgaard, Anne Sørensen samt Michele Duedahl. Kampen gav debut til Mette Nørgaard samt Michelle Stenholdt Funch. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Gitte Holt, Line Kaasbjerg Svensson, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.