Torsdag d. 26. april kom Oldboys +45 endelig på græs igen efter deres første kamp tre uger forinden.
Holdet skulle til Lind for at møde KLG oldboys. Efter godt 5 min fik BOB hjørnespark som Jens Studsgaard tog sig af, returen ender ved Michael Husum som vandret helflugter bolden flot på overliggeren, men desværre uden mål.
Minuttet efter kom Kai Varisbøl godt igennem og med ydersiden skyder han på stolpen, men angrebskollega Nicolaj Eg følger bolden op og prikker den ind til 1-0.
Efter 7 min lang indkast fra formanden Torben K Jakobsen, Summe snitter den videre til Eg, der elegant lopper den over en Lind forsvarer, og scorer sikkert i den lange hjørne. Så gik der ca 6 min før næste mål kom, Eg får bolden i dybden og er alene med målmanden, men han venter og triller bolden uselvisk bolden på tværs til Kai Varisbøl som kan score i det tomme mål. 22 min spillet og næsten tro kopi af målet tidligere, Eg alene med målmanden, hvor han denne gang spiller bolden til siden til en hel fri Henrik Mortensen, som også scorer sikkert til 4-0 i det tomme mål. I halvlegens sidste minut blev det til 5-0 til udeholdet BOB, Allan Hansen spiller bolden bagud i feltet til en fremstormende Henrik Mortensen som scorer fra kanten af feltet.
Anden halvleg startede med to straffespark til BOB, først blev Eg nedlagt i det 33. minut og Martin Tømter i det 37. minut i det kriminelle felt, begge straffespark blev sat ind af Michael Husum til 6-0 og 7-0. Midt i anden halvleg fordoblede Eg så hans 2 mål fra første halvleg til 4 mål ved at score i både det 41. minut til 8-0 og 47. minut til 9-0.
Kampens sidste mål kom 10 minut før sidste fløjt ved et hjørnespark, hvor Allan Hansen fik en lang tå på bolden inde i det lille felt og scorede til 10-0. Kort før tid ville målmand Bjarne Thisgaard også testes lidt, han sender et målspark direkte ud til en Lind spiller, som står fri uden for feltet, men redder så heldigvis bolden og dermed et clean sheet til ham.
Bedste spillere for BOB denne dag var Michael Husum og Nicolaj Eg.