Brande Oldboys’ +45-mandskab vandt torsdag en af holdets sjældne sejre over arvefjenderne fra Ikast FS, endda på udebane. Allerede på kampens første angreb kom Brande i spidsen, da Henrik Mortensen blev spillet helt fri foran mål. IFS-keeperen klarede skyttens forsøg, men i stedet for at brage løs på riposten, trillede han den på tværs til topscorer Jeppe Karstoft, der sikkert sendte kuglen i kassen. Da var der spillet 45 sekunder. Fem minutter senere var der igen balance i regnskabet. Ikasts Kim S. Hansen gled let gennem BOB-forsvaret og sendte bolden ind foran mål, og så var der udlignet til 1-1.
Fra 2. halvlegs start fortsatte Ikast med at presse på, men når det ikke lykkedes værterne at sætte Kim Hansen i scene, var det småt med opfindsomheden, og de par gange, han slap fri, trak BOB-keeper Ken Petersen begge gange det længste strå. I højre side boltrede indskiftede Mogens Laugesen sig; han fik smidt et par gode indlæg, som Jeppe Karstoft og Henrik Mortensen kunne have fået mere ud af. I stedet gjorde Michael Laursen det til 2-1 10 minutter ind i halvlegen, da han med hovedet dirigerede Ole Radoors følte aflevering videre i netmaskerne. Føringen blev forsvaret hjem, og med sejren rykkede Brande op på førstepladsen á point med Bording. Kampens spiller blev forstopper Kenneth Lauridsen, der kom i vejen for rigtig meget Ikast-opspil.
Det var efterårets to eneste ubesejrede hold i +45-rækken, der mødtes, da Brande Oldboys torsdag aften tog i mod Bording på Brande Stadion, men hjemmeholdets chance for at gå alene i udbrud i toppen af rækken forduftede hurtigt. Inden der var spillet 5 minutter havde gæsterne passeret den debuterende BOB-keeper Niels Ole Pedersen 2 gange, og så var det op ad bakke for Brande. Ole Thisgaard fik ganske vist reduceret inden pausen, da han drejede rundt på en halvstor underkop og hamrede bolden i nettet, men trods en hel halvleg til rådighed lykkedes det ikke hjemmeholdet at få udlignet. Flemming Justesen var tæt på, men flugtede over mål, og 10 minutter før tid forvred han så sit knæ i en skæv landing. Mens han var på vej til skadestuen i Herning, måtte Kim Tranholm se sit lob over målmanden afværget på målstregen af en Bording-forsvarer, som kort efter sammen med sine holdkammerater kunne strække armene i vejret i jubel over endnu en sejr og avancement til førstepladsen. Kampens spiller for Brande var Kenneth Lauridsen.
Torsdag i sidste uge var + 55 en tur i Lind. Det blev en kamp til et mål Linds – Der var ikke gået mange min. før Jens Larsen havde bragt BOB på 2 – 0 på to gode opspil
Jens Bruse ville ikke stå tilbage så han bragte +55 på 4-0 med to mål – Åge Christensen blev skifte ind han ville heller ikke holde sig tilbage for de to gang Jens
så han lavede også to mål til 6 -0. Så var den kamp færdig til sidste slog bob op i banen så Lind kunne score to mål. Kampen endte med sejer på 6-2 til +55.
Kampens spiller blev Jens Larsen.
Næste kamp var et topopgør mod Herning KFUM som havde vundet alle deres kampe. +55 begyndt kamp godt og efter 1 min sendte Jørgen L et frispark mod KFUMs mål. som
Åge C rettede af så 1-0 til +55 Kort tid efter fik KFUM et mål efter hjørnespark. Kort før pausen bragte Åge C +55 på 2-1 efter godt opspil. Efter pausen var det ved at gå galt for +55
de havde svært ved at for spillet til at køre så KFUM var tæt på et par gang – et skud på stolpen m.m – Åge C lukke kamp med et mål til 3-1 da han blev spillet fri foran mål af Max S
Jørgen og Jens B delte fidusen.
Næste kamp er også et topopgør hjemme mod Sunds Onsdag d 25-5 kl 19.00
+ 55 startede kampen hjemme mod Bording som lyn og torden. Bording fik ikke et ben til jorden i de første 5 min. Max Schaumann bragte bob på 1 – 0
på et godt spilet angreb, kort tid efter blev Åge Kristensen fældet i straffesparkfeltet – han sparkede bob på 2 – 0 og der var ikke gået 5 min.
Men så gik det i stå, man troede nok at den var hjemme – havde nok glemt at spørge Bording – det gode spil faldt fra hinanden og Bording kom 2-1 inden
pausen. Det dårlig spil forsatte efter pausen. Max Schaumann bragte bob på 3-1 men det hjalp ikke på spillet – et par dumme boldtab bragte Bording på
3-3. De kunne have bragt sig foran efter et nyt boldtab men en stor redning af Klaus Christiansen holdt bob på det ene point – 1 min før tid blev
Åge Kristensen udsat for benspænd i feltet igen og Ove Pedersen scorede sikkert fra de 7 m så + 55 vandt kampen lidt ufortjent med 4-3.
Kampens blev igen Klaus Cristiansen
Næste kamp er d. 12-5 ude mod Lind OB.
goggen