Alle indlæg af Edgar Junior

ALLE HOLD PÅ TAVLEN….

Uge 36 blev ugen, hvor alle fem BOB-hold for første gang siden turneringen startede 10. august (og dermed i år) kom på tavlen. Mandag lagde +60-holdet ud med en sen sejr over Hammerum på 3-0 bl.a. på 2 mål af ”gamle Studs”, mens +50-holdet uden at imponere hverken sig selv eller andre voldsomt hentede en 2-0-sejr over IfS 2 i Ikast.

Tirsdag fortsatte oldgirls deres sejrsstime med endnu en storsejr på udebane, denne gang på 5-0 over Funder. Nu bliver det spændende, om Alhedens IF som det første udehold i år kan finde vej til Brande Stadion på tirsdag…

Onsdag fik +30-holdet i tredje forsøg slettet nullet med 1-1 i Tjørring.

Torsdag sluttede +40-holdet den pointmæssigt hidtil bedste uge i år af med at vinde 2-0 i Hammerum, som inden opgøret ikke havde sat point til. Dermed topper holdet fortsat rækken med maksimumpoint, præcis ligesom oldgirls- og +50-holdet.

Og med 13 ud af 15 mulige point på en uge kan det ikke gøres meget bedre!

BOB +40 STADIGVÆK U U UBESEJRET

Torsdag d. 3. september drog BOB +40 til topkamp i Hammerum.

Det blev en meget velspillet kamp, hvor BOB spillede deres bedste kamp i år. Holdet stod stærkt i alle kæder. Hammerum blev holdt fuldstændig for fadet, det blev kun til en enkelt forsøg for værterne, men forsøget strøg forbi opstanderen midt i anden halvleg.

Derimod kom BOB frem til en del store chancer, og det udmønterede sig i 1-0 føringsmål i kampens 12. minut. Et flot angreb endte med et afslutning fra Eg, hvor målmanden derefter besluttede sig for at spille bolden direkte ud i fødderne på Dennis Lundstrøm, der resolut bankede bolden ind i kassen.

Der blev ikke scoret mere i 1. halvleg, selv om store chancer fra Eg og Lunde blev misbrugt.

2 Halvleg var kun 3 minutter gammel, da Hammerums målmand gentog kunststykket fra 1 halvleg. Et elendigt udspark endte lige i fødderne på Lars Duedahl, der køligt loppede bolden over en frustreret målmand til 2-0fra kanten af feltet.

Sæson debuterende Martin Tømre Nielsen kom også til en kæmpe chance, da Summe headede et indlæg til rette for Martin, men hans noget kølige venstre ben svigtede totalt.

Midt i 2 halvleg kom den stakkels Hammerum målmand igen på glatis, da han snubler inde i feltet, så Eg kunne komme til en fri chance fra en spids vinkel, men han skyder desværre i sidenettet i stedet for ind i det tomme mål.

Der blev ikke scoret mere i kampen, så BOB tog hjem med en sikker 2-0 sejr i bagagen, som betyder max point efter 4 runder.

Hele holdet skal roses for en fremragende disciplineret indsats udtaler holdets team manager Michael Andersen.