Torsdag 6 juni skulle +45 på græs igen, denne gang på udebane mod Tjørring efter 3 ugers pause.
Det var også til at se i første halvleg, som blev en rodet og meget uskøn. Dog med BOB som de tone angivende.
Dog kom BOB til et par store chancer. Eg havde et godt forsøg efter frispilning af Henning Thinggaard, da han curlede bolden på overliggeren efter 8 minutters spil fra kanten af feltet. Michael Laursen havde 1 halvlegs største chance, da han inde i det lille felt fik bolden skudt langt over mål. Det skal da også nævnes at formand Torben Kjærgaard Jakobsen havde et fantastisk godt skud på mål langt udefra med venstre skøjten, men den sneg sig desværre et stykke forbi målet.
I halvlegen sidste sekunder, kiksede BOB´s offside fælde. Tjørring fik en friløber med 3 mand, dog valgte boldføreren at afslutte med en tåhyler forbi målet.
Fra 2 halvlegs start, sad BOB fuldstændigt på kampen. Det indbragte allerede en kæmpe chance efter 30 sekunder, desværre brændte Eg chancen. Tjørrings eneste chance i 2 halvleg, kom på et indlæg der nær havde snydt Bjarne Thisgaard i målet. Han får dog vippet bolden op på overliggeren, i fællesskab med Torben Kjærgaard får de bolden skovlet ud af kommunen, så ingen mål til Tjørring.
Forløsningen kom efter 41 minutter hvor en godt fightende Summe, får erobret bolden på midten og spillet Allan Hansen fri i højre side af felten, der resolut spiller på tværs til en fri Nicolaj Eg, der hamrer bolden i nettet til 1-0 føring inde i det lille felt.
I kampens sidste minut får Summe lukket kampen til 2-0, et hjørnespark ender for fødderne af Michael Husum ”Summe”, der flot får drejet læderet op i hjørnet med en elegant tå hylder så det ud til.
Kampens spiller blev en arbejdsomt Henrik Mortensen aka Skytte/Austin, men alle skal da roses for en god indsats på en dag hvor ikke meget lykkedes.
Holdet ligger på en delt 1. plads med Herning Fremad, hvor begge hold stadig har max point.