God START AF OLDGIRLS

Tirsdag den 2. april hjemme mod Bording IF

Brandes Oldgirls kom godt fra start i den nye sæson, hvor pigerne allerede fra start havde gode chancer. Her viste pigerne godt sammenspil og opspil, men desværre var afslutninger lige på målmanden. Først store chance fik Anne, som modtog bolden midt på bane og få driblet forbi forsvaret, men målmanden får bokset bolden væk. Efter noget spil frem og tilbage, ender det med et par hurtige kontrachancer til Bording, men Jane i målet viste høj klasse og diskede op med et par gode redninger. Kort efter har Brande et godt opspil mellem Katrine og Anne, hvorefter Anne sætter sin mand og får skudt bolden ind til en helt fri Pernille, som sikkert scorer. Pausestilling 1-0.

Efter pause kommer Bording ud med langt mere energi og pres. Men efter lidt spil frem og tilbage, tilkæmper  Marianne P sig bolden, spiller frem til Lena, der koldt banket bolden i mål. Kampen ryger igen lidt frem og tilbage, men Brande får mere gang i deres spil igen. Det giver også nogle gode chancer, hvor Lena til sidste spiller Anne helt fri og uden problemer placerer bolden forbi målmanden. Bording har, som i første halvleg, nogle gode kontrachancer, men Jane er sikker nede i målet og kommer op med mange gode redninger.  Efter noget klump spil på Bording halvdel, ender bolden ved Anne, som igen står helt fri og sender bolden i mål. De sidste fem minutter af kampen, er Bording dog tilbage med ny energi, hvilket også efter lidt spil på Brandes bane lykkes Bording at placerer bolden forbi Jane til kampens resultatet 4-1.

Kampens spiller blev fortjent Jane Sandfeld, som diskede op med mange store redninger. Kampen gav debut til Katrine Bjerregaard. Holdet bestod desuden af Pernille Jakobsen, Gitte Holt, Anne Sørensen, Jette Jacobsen, Lena Jensen, Elsebeth Østergaard, Marianne Penitzsch, Marianne Andersen og holdleder Dina Nygaard