Brande Old Girls i uafgjort

Brande Old Girls i uafgjort

Tirsdag den 16. maj hjemme mod Herning IK

Dagens kamp mod Herning var en typisk en af slagsen. Efter 2 minutters havde Herning et skud på overliggeren, men bolden gik heldigvis over mål.

Efter 8 minutters spil var Brande i angreb. Bolden endte hos Malene Søgaard som afsluttede resolut og sendte bolden op i krogen til 1-0. Kort efter måtte Jane Sandfeld hive en redning frem inden det ingen var Brande. Et langskud som Gitte Holt forlængede og bolden var lige ved at snyde Herning keeperen.

Med få minutter tilbage af 1. halvleg havde Herning et langskud som Jane Sandfeld havde begge hænder på. Desværre hoppede den lige igennem og endte i mål til pause stillingen 1-1.

Kampen fortsatte i 2. halvleg hvor 1. slap. Efter 3 minutters spil havde Helle Lykke et lang skud som blev rettet af og endte hos Gitte Holt. Hendes afslutning endte desværre på stolpen og hoppede i spil igen. Kort efter måtte Jane Sandfeld igen ud i fuld længde.

Efter 9 minutters spil fandt Gitte Holt en helt fri Malene Søgaard som sikkert scorede sit 2. mål til 2-1. Kort efter var det Gitte Holt der fik chancen, men bolden røg lige forbi målet.

Så skete det der ikke måtte ske. Herning IK fik et kontra og Brande spillerne nåede ikke med hjem og det lykkedes Herning af udligne til 2-2. Herefter bølger spillet frem og tilbage med chancer til begge hold. Med få minutters spil sendte Herning en bold på overliggeren og øjeblikket efter havde Malene Søgaard endnu en chance, men også uden mål. Kampen sluttede 2-2.

Kampens spiller blev Camilla Mikkelsen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Gitte Holt, Elsebeth Østergaard, Line Kaasbjerg Svensson, Marianne Andersen, Malene Søgaard, Helle Lykke, Henriette Lind Eriksen, holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen og linjevogterne Magnus og Tobias Kjårgaard Jakobsen.