Senioroldboys +40 fik uafgjort.

Senioroldboys +40 holdet skulle mandag aften til Hammerum for at fortsætte de gode takter fra de forrige kampe. Det skulle vise sig at blive en rigtig god kamp med en masse intensitet og fight.

Brande satte sig hurtigt på spillet og det udmøntede sig allerede efter 5 minutter i en stor chance til Eg. Summe spiller Eg fri til en friløber men han får desværre ikke ordentlig ram på bolden.
Resten af halvlegen bølgede frem og tilbage uden at der kom de store chancer ud af det for nogen af holdene.
Vi skulle frem til 5 minutter ind i anden halvleg hvor Brande kommer foran. Medin går til baglinien og sparker bolden ind over hvor Eg header den ind til 0-1.
Desværre for Brande holdt føringen ikke ret lang tid. Hammerum fik udlignet ved Jens Bertel Askou til 1-1 på et langskud uden chance for Thomas Svensson i målet.
Hammerum kunne være kommet foran 5 minutter før tid men heldigvis løb tingene ud i sandet for dem.
Derimod var Brande meget tæt på 3 minutter før tid da Eg satte hovedet på et indlæg fra Torben K. Jakobsen men bolden sneg sig forbi den ene trekantsopstander. Det havde været et meget flot mål hvis den var gået ind, men kampen ender 1-1 og begge hold kunne gå til tredje halvleg med et point i bagagen.
Kampens spiller blev Allan Kjærgaard men næsten alle spillere fik stemmer denne gang.

Næste kamp er mandag den 15-05-2017 kl. 19.00 hjemme imod Snejbjerg.