Ny sejr til Senioroldboys +40.

På en blæsende 1. Maj var BOB +40 i endnu et nabo fight, og denne gang var det Herning Fremad der skulle nedkæmpes.

BOB startede i strid modvind på bane 1 med at få overtaget af kampen fra starten af.

Allerede efter 4 minutters spil kom den første store chance, Henrik ”Skytte” Mortensen blev spillet fri i feltet, men hans loop over målmanden blev reddet på stregen.
Så havde Summe mere held minuttet efter, hvor han behersket sparkede det fine oplæg fra Holger sikkert i kassen til føring 1-0 med den kolde højre skøjte.
Det massive overtag i kampen fortsatte, i det 12 minut kom Eg fri i feltet og afsluttede i fjerneste hjørne. Ifølge Eg var det en super redning af Herning Fremad´s målmand Brian Skur, så halvlegs resultatet forblev 1-0 til hjemmeholdet.
2 halvleg startede som den første med BOB som det styrende hold. Eg blev spillet genialt fri af Summe efter bare 2 minutter men blev tacklet i skud øjeblikket.
Efter 36 minutter et super gennemspillet angreb som endte med at en fri Allan Kjærgaard sendte et forkølet skud afsted. Undskyldning her var at bolden røg i det store hul som er midt i målfeltet.
Efter 50 minutter endnu en kæmpe chance som en ellers velspillende Medin desværre brændte.
I det 56 minut kom forløsningen så, Henrik ”Skytte Austin Laudrup” Mortensen blev spillet fri i dybden og omsatte den gode chance til 2-0 via Fremads målmandens fod. Så var den ged barberet og endnu en sejr til holdet, som endelig er ved at komme i gang. Med Ikast FS´s point tab ligger man nu på en delt 1. plads med netop Ikast drengene udtaler holdets holdleder Michael Andersen.
Holdets bedste var Elmedin  Bratic?? ??