Oldboys +40 spillede til et mål.

Brande Senioroldboys +40 hold var mandag d. 5. maj ude at spille mod Sunds IF. Fra kampens start satte de unge Brande drenge sig på spillet og dette forblev sådan resten af kampen. Efter 3. minutter spillede Michael ”Summe” Husum en stikning i dybden til Nicolaj Eg som alene med målmanden scorede sikkert til 1-0. Brande fortsatte presset og det blev til 2 mål yderligere inden halvlegen på lidt fumleri af Sunds målmanden, først scorede Søren Prøhl til 2-0 og kort efter fordoblede Nicolaj Eg hans målscore til 3-0 inden drengene gik til pausen.

Anden halvleg var stadig spil til et mål, men trods flere chancer blev det kun til et mål, da forsvarsspilleren Jens ”Slagter” Sørensen spillede sig selv igennem til en friløber, som han scorede sikkert på til kampens resultat 4-0. Holdet er max. point efter 2 kampe og en målscore på 8-0.

Kampens spiller blev suverænt Henrik ”Skytte” Mortensen (Gamekeeper) som allerede inden kampen havde sagt, han gav smørrebrød efter kampen, om det så var årsagen til de mange stemmer er stadig uvis.

Næste kamp for +40 holdet er mod de evige rivaler fra Ikast FS på hjemmebane på Brande Stadion mandag d. 12. maj kl. 19,00.

 Dagens spiller Henrik "Skytte" Mortensen