Brande Old Girls på 1. pladsen

Tirsdag den 12. juni hjemme mod Herning IK

I kampens første kvarter havde Brande det meste af spillet, men uden at komme til de helt store chancer. Det samme for Herning IK, som fik deres største chance efter et forkert udspark. Brande kommer dog til flere chancer med afslutninger udefra af bl.a. Birgitte Husum og Jane Ryberg.

Efter ca. 20 minutters spil får Herning scoret til 0-1 efter klumspil og Brande der ikke fik sparket bolden væk. Men den føring holdte knap et minut inden Lena Jensen kæmper sig igennem HIK forsvaret og kanonerer mod mål. Jane Ryberg scorer sikkert til 1-1 på riposten.

Jane Ryberg er også første spiller med en chance i 2. halvleg, men desværre uden sammen held. Men allerede minuttet efter er det Lena Jensen som kommer fri og nærmest takler sig til en scoring til 2-1. Lena mister bolden efter et par gode træk, men Hernings forsvar sparker bolden ind på Lenas ben og bolden går i mål uden chance for HIK’s målkvinde.

Herefter overtog Herning en del af spillet og kom længere frem på Brandes banehalvdel. Dog var der en solid bagerste kæde hos Brande med Pia Søndergaard i målet som hev et par fine redninger frem.

Efter et kvarters spil i 2. halvleg kommer Dorthe Eriksen for sent i en takling lidt uden for Brandes felt og det medførte et gul kort og en 5 minutters pause. Brande fik sat en perfekt mur op og der kom ikke mere ud af chancen. Udvisningen gav Herning lidt mere spil, men Brande fortsatte sit fine spil og kom også frem til flere skud på mål af bl.a. Line Kaasbjerg og Mette Jørgensen.

Slut resultatet blev 2-1 til Brande, hvilket må siges af være meget fortjent set over hele kampen, hvor Brande kom frem til flere flotte og store chancer. Kampens spiller blev Line Kaasbjerg. Hele holdet skal dog roses for stor løbevillighed og for at tage udfordringen op med ”nye” pladser. Holdet bestod desuden af Pia Søndergaard, Dorthe Eriksen, Elsebeth Østergaard, Elsebeth Nygaard, Birgitte Husum, Jane Ryberg, Lena Jensen, Mette Jørgensen og holdledere Pia Pedersen og Gitte Holt.