BOB+30 tog i onsdags på hjemmebane imod Snejbjerg, som ligger sidst i puljen. BOB var derfor indstillet på, at der skulle 3 point på kontoen, så man forsat kunne følge trop med toppen i puljen og komme sig lidt over sidste uges nederlag.
BOB tog kontrollen af kampen fra første fløjt, hvor blandt andet en velspillende Jacob Andersen og Nicolaj Skov på midtbanen drev gæk med de fleste af Snejbjerg spillerne. Men på trods af godt spil og et hav af chancer til Kenni Radoor så var det alligevel Snejbjerg som kom foran på et gigantisk forsvarskiks af BOB. Et målmands udspark fra Snejbjerg hoppede over en BOB forsvarsspiller, hvorefter Snejbjerg angriberen loppede bolden over BOB målmand, Morten Thomsen, til 0-1. Efter denne scoring havde BOB igen alt spillet og kom frem til flere gode chancer, men igen var det Snejbjerg som kom på 0-2. Fremgangsmåden var på samme måde som ved det første mål, denne gang lagde Snejbjerg angriberen et præcist indlæg ind midt på, hvorefter den blev sparket i mål uden chance for Morten thomsen i målet. Flere BOB spillere var nærmest chokeret, da Snejbjerg kom foran 0-2, eftersom de ikke havde været ovre midten mere end de to gange. Heldigvis satte dette for alvor BOB igang og lige efter 0-2 scoringen til Snejbjerg, tog BOB angriber Thomas Lund sagen i egen hånd, da han på højre kanten modtog en god aflevering fra Brian Lauridsen, hvorefter Hr. Lund afdriblede et par Snejbjerg spillere og satte bolden sikkert ind til 1-2. Bolden var knap nok blevet sat i gang igen før at BOB igen scorede, da Nicolaj Skov lagde en aflevering i dybden til Thomas Lund, som via en tackling med en Snejbjerg forsvarsspiller, pressede bolden i mål til 2-2. BOB forsatte igen presset og det gav pote, da Kris Mollerup på venstre kanten lagde en dyb bold op i venstre siden til Thomas Lund, som sendte bolden ind foran til Elmedin Bratic, som på fornemmeste vis tog bolden til sig, hvorefter han på meget lidt plads snød og afdriblede 3 forsvarsspillere, hvorefter han sikkert satte den i mål til 3-2 som også blev resultatet ved halvleg.
Fra anden halvlegs start blev Thomas Kyung sat ind på venstre kant i stedet for Søren Nygaard og dette skulle hurtigt vise sig at være en god indskiftning for efter kort tid opsnappede Thomas Kyung en fejlaflevering fra Snejbjerg forsvaret, som han fra venstre sendte milimeter præcist ind til en fremadstormende Kenni Radoor, som sikkert satte den i mål til 4-2. Men BOB var langt fra færdig og trykkede Snejbjerg langt tilbage på banen og på et tidspunkt modtog Nicolaj Skov bolden på midten og sendte bolden i dybden til Thomas Lund, som med et brilliant og intet mindre end genialt lop satte bolden i mål til 5-2. Herefter stod der forsat BOB på alt og Jacob Andersen modtog bolden på midten, hvorefter han sendte en lang aflevering ud på højre kanten til en fremadstormende Brian Lauridsen, som lagde et indlæg ind over målmanden til Anders Burger Nielsen som sikkert satte bolden i mål til kampens slutresultat 6-2. Det skal dog nævnes at Snejbjerg i kampens døende minutter blev tildelt et meget tvivlsomt straffespark, begået af BOB målmand, Morten Thomsen, som var meget utilfreds med den dom. Men hvad gjorde BOB målmand, Morten Thomsen, så lige? Ja han hev en ikke mindre end helt igennem sindsyg redning op af ærmet og sørgede dermed for at kampen sluttede 6-2.
Kampens spillere blev fuldt fortjent Nicolaj Skov og Jacob Andersen, som begge arbejde hårdt på midtbanen.