BOB +45 forTsætter med at sejre.

Torsdag d. 29. august var BOB +45 tilbage i den normale turnering.

Efter de sikrede sig DM guldet i weekenden med max point i A finalepuljen foran Hvalsø IF på 2. pladsen.

Kampen mod Vildbjerg var ikke andet en 2 minutter gammel, inden Lasse ”Fynbo” blev spillet fri i højre side af feltet, målmanden reddede med en refleks redning.

Og så gik det stærkt, 2 minutter senere headede Svensson lige forbi målet, på et super indlæg fra Bjarne Tøf, der desværre blev hans sidste action. En lille forstrækning i baglåret. Vildbjerg spillerne spurgte om det testimonial kamp, da han kun spillede et par minutter af kampen.

14  minutter inde i kampen fik BOB endelig hul på bylden. En super aflevering på tværs af banen fra Summe til en fremstormende Lasse, som fandt en fri Svensson lige uden for feltet, der hamrede den flot i kassen til 1-0.

Efter 18 minutter lykkedes det så Lasse ”Fynbo” at brænde om en endnu større chance end den første. Denne gang spillet helt fri i det lille felt på genial aflevering af Eg, afslutter desværre lige på målmanden med hans kolde fynske venstre ben.

20 min spillet får BOB tilkendt et frispark ca 25 mtr fra målet, Den valgte Nicolaj Eg så at smadre op i krydset til 2-0. Desværre blev det også holdets fiber/forstræknings konge nr 1 sidste action. Forstrækning i baglåret fra LM weekenden brød op igen, så han måtte også udgå. Enten har BOB +45 dårlig varmecreme, eller også sad der stadig lidt LM minutter i spillernes kroppe. Vildbjerg fik reduceret 1 minut før halvleg på et flot langskud.

2. halvleg startede lidt rodet for Søren Laursen i målet. Han laver et klodset straffespark efter 2 minutter, men redder dog selv som en anden lækat straffesparket helt ude vedroden af højre stolpe.

40 minutter inde kampen, lukker BOB kampen med scoring til 3-1 på et hovedstød fra Svensson tæt under mål, på lækker frispilning af Lasse ”Fynbo”.

Derefter cruisede BOB sejren sikkert hjem.

Kampens spiller blev fortjent Allan Kjærgaard, som havde familien på lægterne.