Bob+30 i kamp mod ikast fs

Efterårssæsonens første kamp stod mellem ærkerivalerne fra Ikast FS og BOB, hvorfor samtlige spillere på banen var klar fra start. BOB spillerne vidste inden kampstart at der skulle ydes en ekstra indsats til dagens kamp, ovenpå en lidt for god sommer, hvis der skulle 3 point på kontoen. Og hvilken indsats…. Fra start styrede BOB kampen, hvor især midtbanen med Danni Nielsen(smøg), Lars Duedahl og Thomas Funderskov tog godt fat og kørte bolden rundt, til stor irritation for IFS. Dette resulterede i flere gode indlæg fra venstre kant, Allan Madsen og i højre kant, Elmedin Bratic, som begge blev fodret med lækre afleveringer fra venstre back, Kris Mollerup og højre back  Brian Lauridsen.  Dagens angribere Thomas Lund og Kenni Radoor var lige ved og næsten, men IFS målmand diskede op med gode redninger. Efter ca. 20 min spil kom forløsningen endelig ved et præcist indlæg fra Allan Madsen i venstre, og tværs over bagerst i feltet, hvor en fremadstormende Elmedin Bratic tæmmede bolden, snød en Ikast forsvarer og lagde en millimeter præcis aflevering til Thomas Lund som sikkert omsatte den til mål. Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage, dog med BOB mest på bolden, men alligevel var det IFS, som kom på 1-1. Der blev slået en lang aflevering op mod IFS’s angriber og eftersom BOB forsvaret ikke var helt på plads og Michael Tyr Kristensen ikke ville trække et rødt kort, så scorede IFS angriberen et flot mål til 1-1, hvilket var stillingen ved halvleg. Fra anden halvlegs start kom Brian Andersen og Stefan Kristensen ind på kanterne og BOB forsatte et godt pres mod IFS’s mål med flere gode chancer, som dog ikke blev omsat til mål. Efter ca 15 minutters spil lagde Lars Duedahl en god dyb stikning til den evigt løbende Thomas Lund som skød på mål, men blev dog i første omgang reddet af målmanden. Bolden røg igen ud til Thomas Lund, som skød igen, men igen reddede målmanden, hvorefter bolden landede ved Allan Madsen som firsttimede, men blev reddet af en forsvarsspiller, hvorefter bolden igen var ved Thomas Lund, som denne gang omsatte chancen til mål og stillingen 1-2. Kampen bølgede atter lidt frem og tilbage med få chancer i begge ender, dog skal nævnes en til BOB, hvor Michael Tyr Kristensen fører bolden godt frem af banen, lagde en præcis aflevering i dybden til Thomas Lund, som slog ind aflevering ind over til Allan Madsen som kom glidende, men som desværre endte med at stoppe bolden fremfor at sparke den i mål. Kampens resultat blev derfor en 1-2 sejr til BOB hvilket resulterer i at BOB ligger på en fælles førsteplads i puljen. Kampens spiller blev en yderst velspillende og fightende Danni Smøg Nielsen?????? med 6 stemmer. Dog skal der lyde en stor ros til hele holdet for en fremragende holdindsats, hvor der blev slidt og slæbt for sejren på trods af at det gjorde ondt til sidst.