Kategoriarkiv: Old Girls

Tirsdag den 3. maj ude mod Sunds.

Det blev en meget tæt kamp mod Sunds, hvor det bølgede frem og tilbage, men efter 10 min, havde Eva Pedersen det første rigtige forsøg, som desværre ramte overlæggeren.

Derefter havde Sunds et godt forsøg, men Vibeke Jensen i målet havde en super redning, kort tid efter var det Eva Pedersen der igen havde et godt forsøg efter godt opspil mellem Mette Jørgensen og Ulla Laursen.

I anden halvleg havde vi mange flotte forsøg, først var det Ulla Laursen, der driblede sig igennem, men havde ikke kræfter/heldet til et godt skud.

Desværre lykkedes det Sunds med kontraspil at scorer, hvorefter vi overtog spillet, og Ulla Laursen igen havde et godt forsøg. Pia Søgård (debut) var alene med målmanden, men skød desværre lige på målmanden.

I det 19 min. fik Dorthe Eriksen presset sig til frispark lige uden for feltet og Eva Pedersen scorer med en fantastisk placering helt ude ved højre hjørne til slutresultatet 1-1.

Kampen spiller blev Dorthe Eriksen , øvrige spiller Pia Søgård (debut), Vibeke Jensen, Eva Pedersen, Ulla Laursen, Lisbeth Andersen, Mette Jørgensen, Nadia Hamadi.

Næste kamp er hjemme den 10. maj mod Vorgod-Barde kl. 19.15.

Tirsdag den 12. april ude mod Karstoft

 

Tirsdag d. 12. april, startede Old girls deres turnering ude imod Karstoft, på en rigtig blæsende forårsdag.

Der var blot spillet 5 min. da vi havde haft vores to første målchancer dog uden resultat, i stedet fik Karstoft en lang bold som de udnytter, og ganske kort tid derefter opsnapper Karstoft angriber en fejlaflevering fra målmand Kristiane Pedersen , og så stod der 0-2 til hjemmeholdet. Det fik os i gang og straks derefter kommer Eva Pedersen løbende op ad venstre side, slår en aflevering ind over til Pia Holt Kjærgaard der sætter bolden ind. 7 min. efter slår Lene Bendixen en aflevering til Pia Holt Kjærgaard der dribler til baglinjen og skyder ind i mål feltet hvor Elsebeth Nygaard tæmmer den med brystet og sætter bolden i mål til 2-2. 4 min før halvleg scorer Pia Holt Kjærgaard til 3-2.

I anden halvleg kæmpede og kæmpede vi i blæsten, men ind ville bolden ikke, før 6 min. før tid, hvor Elsebeth Nygaard og Pia Holt Kjærgaard spillede bande, Elsebeth Nygaard afleverer indover til en fri Lene Bendixen der hamre bolden ind til slutresultatet 4-2.

Kampen gav debut til Eva Pedersen der blev kampens spiller , samt til Sanne Thingaard, comeback til Kristiane Pedersen der tog tjansen i målet, øvrige spiller var Pia Holt Kjærgaard, Lisbet Andersen, Dorthe Eriksen, Lene Bendixen, Elsebeth Nygaard.