Kategoriarkiv: Old Boys +30

BOB+ 30 mod Hammerum

Forårets sidste kamp mod Hammerum blev en hårdt spillet en af slagsen, hvor begge hold gav alt for at få sejren i hus. Fra kampens start var der intens fight på midten af banen, hvor specielt Lars Duedahl, Nikolaj skov og Jacob Andersen løb mange meter. Spillet bølgede frem og tilbage og begge hold kom frem til mindre chancer, dog uden mål. Hammerum fyldte meget på midtbanen, da BOB ikke formåede at stå tæt nok på Hammerum spillerne, hvilket medførte at BOB løb mange flere meter end det egentlig var nødvendig. Som 1 halvleg skred frem kom BOB bedre med og det førte til en stor chance i første halvleg, da Lars Duedahl lagde en sukkerbold i dybden til Thomas Lund, som skød fladt langs jorden, men Hammerum målmanden reddede på fornem vis. Kort tid inden 2 halvleg var Jacob Andersen ligeledes tæt på, da han steg til vejrs efter et frisparksindlæg og headede bold lige over mål, hvorfor der stod 0-0 ved halvleg. Ved 2 halvlegs start blev Rasmus Nielsen smidt ind på midten og så stod der BOB på det hele, da BOB’s midtbane og forsvar fik rettet op på de små fejl man lavede i 1 halvleg. Efter kort tid førte det til at en velspillende Kris Mollerup førte bolden frem i venstre side og bankede en kanonkugle afsted mod mål, som Hammerum målmanden desværre reddede. Ca. midtvejs i 2 halvleg fik BOB et frispark ved midten i højre side, som Lars Duedahl hurtigt tog og sendte en millimeter præcis bold ind i feltet til Rasmus Langelund, som steg usædvanligt højt til vejrs og sikkert satte den ind i målet. Selv Christiano Ronaldo ville have rynket på brynene over den højde som Rasmus Langelund steg til vejrs med…….BOB forsatte med det gode spil, men BOB’s evige trussel på kanten, Tjomas Lund, skulle have en pause og det resulterede i, at Hammerum kom længere frem på banen, dog uden at komme frem til chancer. Med ca. 10 min igen fik BOB overtaget igen ( da Thomas Lund kom ind igen)og dette resulterede i endnu et mål, da en godt fightende Søren Lauersen erobrede bolden på midten og sendte med det samme en bold i dybden til Thomas Lund, som frækt loppede bolden over Hammerum målmanden til 2-0. Herefter havde BOB godt styr på resten af kampen, men i sidste minut fik Hammerum et frispark ved BOB feltet som blev sparket i mål til 2-1 som også blev kampens resultat. Kampen fik dog et lidt kedeligt efterspil, da BOB’s Rasmus Nielsen med 10 min igen af kampen blev alt for hårdt tacklet af en Hammerum spiller, hvilket resulterede i, at han brækkede foden. Det skal dog siges at Rasmus Nielsen først fandt ud af dette dagen efter ved scanning, men han formåede alligevel at spille kampen færdig, hvilket viser den helt rigtige BOB ånd og vilje. Vi ønsker Rasmus Nielsen god bedring. Med BOB sejren holder man sommer pause på en flot 3 plads. Kampens spiller blev Michael Tyr Kristensen med 4 stemmer. 


BOB+30 imod et stærkt spillende Mejrup

På en varm onsdag aften tog BOB+30 imod et stærkt spillende Mejrup hold. Sidst de to hold mødtes endte kampen 1-1 og blev spillet i særdeles højt tempo og dette skulle også blive tilfældet denne aften. Fra kampens start viste begge hold at de ville dominere i særdeleshed på midten, hvor Mejrup kom bedst fra start, hvilket resulterede i flere chancer, som BOB målmand, Morten Thomsen, dog tog sig af. Dette pres kæmpede BOB sig ud af og det gav holdet flere gode kontraer, som skulle være blevet omsat til mål, men Mejrups målmand, formåede på nærmest mirakuløs vis at komme i vejen for scoringer. Kampen bølgede frem og tilbage med chancer til begge hold, men ved halvleg stod der forsat 0-0 på trods af at BOB havde brændt som minimum 5 hundrede procents chancer, men ligeledes var det også BOB målmand, Morten Thomsen, som med flere gode redninger holdt BOB inde i kampen. 
Som så mange gange før var BOB ikke klar fra start af anden halvleg, hvilket gav Mejrup 0-1 målet, da der blev lagt et millimeter præcis aflevering ind i feltet til deres angriber som sikkert satte den ind. Dette fik dog BOB op på mærkerne, som hurtigt svarede igen med en scoring da en fremadstormende Kris Mollerup lagde en bold i dybden til den evigt kæmpende, Thomas Lund, som lagde den skrådt bagud til Lars Duedahl som spillede et – to med Allan Kjærgaard som lagde bolden mellem benene på en Mejrup forsvarsspiller ind til Lars Duedahl som smækkede den op i højre målhjørne til 1-1. BOB følte at de var med i kampen igen, men ved et Mejrup hjørne blev bolden ikke clearet og derfor var Mejrup foran 1-2. Herefter stod der Mejrup på det meste og det resulterede også i et straffe til Mejrup, da bolden ramte Stefan Nielsens arm i feltet. Morten Thomsen var dog på plads i BOB målet og med en mesterlig, akrobatisk redning ( som ikke burde være muligt at lave i hans alder) holdt han på egen hånd BOB inde i kampen. BOB tog teten herefter og pressede godt på, men grundet en kæmpe mistforståelse mellem Kris Mollerup og Morten Thomsen  blev det 1-3 til Mejrup. Dette var noget af en mavepuster for BOB, men som så mange gange som før fik vi udlignet ved et flot langskud af Allan Kjærgaard til 2-3. Med kun 5 min igen satsede BOB alt på at få endnu et mål, hvilket resulterede i, at Mejrup i stedet scorede til 2-4, hvilket også blev kampens resultat. Kampens spiller blev igen fuldt fortjent, målmand Morten Thomsen. 

BOB+30 mod Snejbjerg.

BOB+30 drog i onsdags til Snejbjerg, hvor vi skulle møde nye oprykker hold. 
BOB var klar fra start og inden kampen var der blevet talt om, at der skulle rettes op på BOB’s sidste kamp mod Ikast KFUM, hvor vi spillede som en flok der skulle være blevet hjemme
BOB satte sig også på spillet fra start og overlod stort set ikke noget til Snejbjerg, som forsvarede sig efter bedste evne. Det blev til mange flotte opspil mellem Allan Kjærgaard, Nikolaj Skov og Lars Duedahl som total dominerede midtbanen. Der blev serveret mange bolde til Rasmus Langelund og Thomas Lund på toppen, som begge viste vanvittig løbe pensum, men slut produktet manglede og derfor stod der 0-0 til midt i første halvleg.
Endelig fik BOB banket bolden i mål til 0-1 ved at bolden blev spillet frem i venstre side af en meget velspillende Elmedin Bratic, som fik bolden spillet ind til Lars Duedahl som firsttimmede på bolden og satte den sikkert ind uden chance for Snejbjerg målmanden, som ellers havde stået godt. Dette blev også stillingen ved halvleg og det lykkedes kun Snejbjerg at komme til en forkølet chance i første halvleg som målmand Søren Laursen sikkert reddede. 
Anden halvleg startede som første sluttede med total dominans til BOB som kom frem til flere gode afslutninger fra Elmedin Bratic og Rasmus Langelund, men Snejbjergs målmand diskede op med verdensklasse redninger. 10 min inde i anden halvleg blev en yderst velspillende  Rasmus Langelund nedlagt i feltet og dommeren pegede korrekt på straffesparks pletten. En kølig Lars Duedahl gik til bolden og satte den sikkert ind til 0-2. Herefter stod der kun BOB på spillet og Snejbjerg var ikke i nærheden af BOB’s mål. 
Desværre blev kampen herefter fløjtet af pga lyn/torden, hvorfor det endnu er uvist om kampen skal spilles om eller BOB+30 napper alle 3 point. 
Kampens spiller blev Allan Kjærgaard med 6 stemmer.

BOB+30 mod Ikast FC

Onsdag d. 5 juni tog BOB+30 hjemme imod Ikast FC på en meget varm sommeraften. Begge hold ville gerne have en god start på efterårssæsonen og dette viste sig hurtigt fra kampens start. BOB startede bedst og kom frem til flere gode chancer, men det var først efter ca 10 min, at Kenni Radoor på fornemmeste vis lavede en piruette i bedste ballet stil, hvorefter han med høj klasse lobbede bolden ind til en fremadstormende Søren Laursen, som på flot vis helflugtede bolden i mål til 1-0. Dette satte dog Ikast FC igangværende de kom frem til flere gode chancer og hjørnespark, hvor det kun var på grund af en velspillende Morten Thomsen i BOB målet, at de ikke fik reduceret. BOB fik herefter indskiftet maskinen Thomas Lund som røg på venstre kanten og konstant var en trussel for Ikast forsvaret. Det var dog Allan Holt Kjærgaard som diskede op med en lækkerbisken, da han afdriblede et par Ikast spillere, hvorefter han spillede bolden i dybden til Thomas Funderskov, som på flot vis afdriblede målmanden og scorede til 2-0. Desværre for BOB fik Ikast reduceret til 2-1 kort før pausen, da der blev lagt en lang bold i dybden, hvor Michael Tyr og målmand Morten Thomsen ikke helt fik afstemt hva der skulle ske, hvorfor bolden blev headed baglæns over BOB’s målmand, hvorefter den ramte stolpen. Morten Thomsen var dog hurigt henne ved bolden med en Ikast spiller i ryggen, men ligesom han skulle samle bolden op blev han skubbet ureglementeret i ryggen af Ikast spilleren, men dommerens fløjte forblev tavs, hvorfor bolden blev sparket skråt bagud og sparket ind i mål. Dette var til stor forbavselse for Brande spillerne og tilskuer, at der ikke blev fløjtet for frispark, da selv cirkus medarbejderne på Fælleden kunne se, at der var kæmpe frispark. 

Efter pausen kom Ikast bedst fra start og eftersom BOB ikke lignede et hold der var klar så reducerede Ikast til 2-2 på et frispark fra venstre, som blev headed på tværs indtil BOB’s målmand Morten Thomsen som reddede på bedste vis, men desværre blev bolden pareret ud på Michael Tyrs ben og gik herefter i mål. BOB vågnede herefter op og havde flere gode chancer til Thomas Funderskov, Tommy Christensen og Thomas Lund, men ind ville bolden ikke. Resten af kampen havde begge hold flere gode kontraløb, men kampen sluttede 2-2 til stor skuffelse for BOB spillerne som følte at vi bare ikke ramte dagen, men burde have haft alle 3 point. Kampens spiller og fuldt fortjent blev BOB målmand Morten “the Tank” Thomsen.