Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

Senioroldboys atter på rette kurs.

Mandag d. 25. april skulle holdet spille i Ikast og man kunne straks se at de følte sig godt tilfredse på Ikast velplejede baner (der er nok forskel på stadions her i kommunen). Brande startede bedst og satte Ikast forsvaret under stort pres, hvor både Summe, Eg og Smøg komme til gode chancer, men dog uden mål. Midtvejs i første halvleg kom Brande endelig foran med 1-0 efter endnu et godt angreb, hvor Michael Laursen brød godt igennem og serverede en sukker bold ind foran mål hvor Michael “Summe” Husum ikke svigtede og bragte sit hold foran. Brande fortsatte med godt spil, men manglede lige de sidste procenter i mange af de sidste afleveringer, for ellers kunne man sagtens have lukket kampen. 8 minutter før halvleg gik Ikast FS tidligere superliga spiller Kim Hansen solo fra midten, og med et velplaceret langskud udlignede han til 1-1 som også blev stillingen ved halvleg.

Brande prøvede fra anden halvlegs start at sætte pres på Ikast igen, men målet kom desværre ikke. Holdet havde ellers lige 4 farlige hjørnespark i træk, hvor Allan Kjærgaard var tættest på efter en returbold i feltet, men en Ikast ryg satte en stopper for det. En sygdomspræget Thomas Svensson afløste Nicolaj Eg midt i anden halvleg, som fik en gammel mands fiber og kort efter måtte Bjarne “Tøf” Kristensen også lade sig udskifte med en mindre skade. Men 12 minutter igen af kampen bliver Summe nedlagt i det kriminelle felt og på straffesparket scorede Torben “Agger” Jakobsen sikkert til 2-1 til Brande. Herefter lykkedes det for holdet at køre sejren hjem på en solid arbejds indsats.

Brandes bedste var søndagens fødselslar Michael “Summe” Husum.

Næste kamp skal holdet til Vildbjerg.

 

Første sæson nederlag til +40.

Mandag skulle Brandes +40 hold op i mod en af rækkens svære hold Herning Fremad. Det viste sig at blive en kamp der bølgede frem og tilbage med en masse spile specielt på midten af banen. Brande var i starten mest bold besiddende og hvis ikke det havde været for en masse offside kendelser i mod Brande, så var holdet kommet frem til en del chancer.

Brande kom i spidsen på et godt gennemspillet angreb hvor Henrik ”Skytte” til sidst fik bolden uden for feltet og med et hårdt præcist skud udplacerede Fremad målmanden. En fortjent føring til Brande som havde bolden mest men som også må erkende at den sidste aflevering tit var upræcis.

Anden halvleg blev til gengæld en trist affære for Brande. Bolden blev egentlig spillet meget fint rundt, men chancerne var få. Desværre for Brande fik Fremad udlignet direkte på et frispark. Brande forsøgte at fortsætte det gode spil og det udmøntede sig i en stor chance til Thomas Svensson, da han efter en del klumpspil pludselig stod helt fri, men på forunderlig vis formåede han at skyde bolden ved siden af mål.

Hvad der så ofte sker skete også her. I stedet for en 2-1 føring til Brande fik Fremad bolden op i den anden ende hvor Michael Laursen begik straffespark, som Herning sikkert eksekverede. Det betød at Brande satsede og Fremad slog kontra og lukkede kampen til 1-3.

Kampens spiller blev Finn Jensen som spillede en god kamp i Brande forsvaret.

Senioroldboys sejrede igen.


Brande Oldboys vs. Snejbjerg SG&I + 40, mandag d. 11/4-2016.

En dejlig solskins mandag aften bød på en solid sejr til Brande Oldboys på 2-0 over Snejbjerg, dog bar det tydeligt præg af, at Brande oldboys stadig er i opstarts fasen da spillet var langsomt og man ikke kom frem til de rigtig store chancer. Hvis Brande oldboys havde spillet hurtigere, kunne de nemt have vundet større. Da der var kun spillet et minut af kampen scorede Nicolaj Eg sit første mål i kampen efter et godt indlæg af Danni Smøg Nielsen fra højreside. Snejbjerg havde ikke meget at komme med i starten og det kunne høres på en meget utilfreds målmand som skældte sit mandskab ud. Efter et længere overtag af Brande oldboys kom Smøg igen til et godt indlæg som dog krævede lidt mere pression af Henrik Skytte Mortensen. Efter 10 minutters spil kunne Brande Oldboys målmand Kim Lauritsen røre bolden for første gang og det viste tydeligt at Snejbjerg ikke havde det store at komme med. Brande oldboys spillede for langsomt og havde svært ved at komme igennem Snejbjergs forsvar og spillede meget på lange bolde frem igennem banen. Efter 17-18 minutters spil fik Snejbjerg så sit første hjørnespark, efter at Brande Oldboys havde haft flere af slagsen. Efter clearing i Brande forsvaret modtog Nicolaj Eg modtager bolden ude i den ene side af banen og vil sætte i løb fremad med bolden, men af en eller anden grund falder han i stedet over bolden fremfor at drive den med fremad. Han kommenterede det bare ved: ”Banen er da godt nok ujævn!” (det skal dog nævnes, at der var flere der faldt igår). Efter et hjørne til Brande Oldboys slog Snejbjerg kontra, hvor Torben Kjærgaard Jakobsen pludselig stod alene med 3 Snejbjerg spillere, men han afværgede situationen fremragende. Efter 25 minutter et godt opspil af Brande Oldboys’ Jonny Bjørnsholm som lagde den ud på kanten til Smøg, som efterfølgende spillede den fiks i dybden mellem 2-3 Snejbjerg forsvarsspillerne til Nicolaj Eg, så scorede Eg sit andet mål i kampen.

I pausen erstattede Jens Slagter Sørensen, Michael Lyhne i forsvaret og den nye franskmand Jean Marc Gomes erstattede Elmedin Bratic i angrebet og gamle Ole Thisgaard fik lov at blive på bænken lidt endnu. Efter pausen havde Smøg igen et godt indlæg, som Brande oldboys fik et hjørne ud af. Hjørnet kom der så desværre ikke så meget ud af, da Torben Jakobsen skød bolden langt forbi målet med skinnebenet. Ole Thisgaard kom på banen i stedet for Nicolaj Eg i angrebet med 15 minutter tilbage af kampen. Brande Oldboys havde nogle fine chancer til sidst i kampen, dog uden at det blev sådan helt vildt spændende. Michael Lyhne erstattede Thomas Svensson med 10 minutter tilbage af kampen, da Svensson skulle videre på arbejde. Medin fik også lov til at komme på banen igen, og han erstattede Bjarne Tøf Kristensen. Kampen endte 2-0 med Nicolaj Eg som dobbelt målscore, men kunne nemt have blevet til flere mål for Brande oldboys.

Nicolaj Eg blev også kampens spiller med 5 stemmer.

Næste kamp for holdet er mod rivalerne fra Herning Fremad mandag d. 18. april på Brande Stadion kl. 19.00.

Skrevet af Natasja Hauge Jørgensen d. 11-04-2016.

Nyindkøbt franskmand kom, scorede og sejrede i debut.

Brande Oldboys +40 holdet startede sæsonen på udebane mandag d. 4. april mod Hammerum IF.

Kampen blev spillet på en meget ujævn og langhåret græsplæne, men til trods for det, satte Brande sig på hovedparten af spillet. Efter lidt chancer i begge ender lykkedes det også for “nyindkøbte” Jean-Marc Gomes at score sit og holdets første mål i sæsonen efter en del klumpspil i modstanderens lille felt, og her svigtede holdets nye “Jean-Pierre Papin” ikke og kunne bringe Brande holdet foran med 1-0 som også var stillingen ved pausen.

Midt i anden halvleg fik Nicolaj Eg en friløber, og her svigtede Gomes angrebsmakker ikke, og kunne med en finte drible uden om målmanden og score i det tomme mål til 2-0. I kampens dødende sekunder fik Hammerum reduceret til 2-1 så Brande holdet stadig kunne trække sig sejrrigt ud af sæsonens første kamp med 2-1. Michael Husum aka Summe blev dagens spiller. Holdets næste kamp er mandag d. 11. april på hjemmebane mod Snejbjerg kl. 19,00.