Mindeord fra Brande Old Boys – vedr. Leo Hansens død.
20.07. 2011
Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Leos alt for tidlige død.
Leo var Hædersmedlem i Brande Old Boys, en hæder han modtog i 2008 – på baggrund af hans mangeårige, frivillige indsats i foreningen
Leo blev i 1994 valt som suppleant til Bestyrelsen og var i en lang årrække en af støtterne i de ugentlige bankospil i Brande Old Boys.
I 1998 blev Leo så valgt ind i bestyrelsen – hvor han ydede en kæmpeindsats indtil han i 2003 lod sig afløse på posten.
Leo fortsatte dog som revisor i foreningen. En post han så sent som på sidste generalforsamling i februar blev genvalgt til.
Leo var en person, som man altid kunne stole på – og man gik aldrig forgæves, hvis der skulle bruges hjælp.
Leo blev i 2008 udnævnt til Hædersmedlem i Brande Old Boys.
Vores tanker går selvfølgelig i denne stund til familien – Tak for din store indsats, Leo!
Brande Old Boys
Formand Åge Kristensen