Alle indlæg af Edgar Junior

BOB +40 VANDT PREMIERE KAMPEN

Mandag d. 7. april skulle senioroldboys på græs for første gang i år. De skulle møde Hammerum på udebane, og kampen startede også lidt frem og tilbage uden de store chancer.

Herefter fik Brande mere og mere styr på løjerne og efter 16 min brød Duedahl igennem på venstresiden og spillede bolden på tværs til en helt fri Allan S. Hansen ved bagerste stolpe, men brændte den store chance ved at skyde lige på målmanden og derefter røg den til hjørnespark.

Netop dette hjørnespark fra Dennis Lundstrøms fod endte lige inde foran målmanden, og da dommeren fløjtede troede alle der var frispark til hjemmeholdet, men det var altså straffespark han dømte til os. Dette store tilbud blev ekspederet ind i kassen af Duen til 1-0 føring til Brande.
5 min før pausen lavede Lunde et par gode træk og fyrede læderet afsted, men gik lige lidt forbi kassen.

Som 2. halvleg skred frem sad Brande mere og mere på kampen og 12 min inde i halvlegen fik Brande endnu et straffe, da Lunde blev nedlagt af målmanden og denne gang var straffesparket i orden. Duedahl fik lov at sparke igen, og med et panelka spark gjorde han det til 2-0.

Efter 46. min lagde Herbie en sukkerbold i dybden til Michael Laursen, men hans afslutning trillede desværre lige udenom fjerneste stolpe.
Herbie fik selv muligheden 5 min senere til at score til 3-0 da han var alene igennem med målmanden men hans “skud” reddede målmanden uden problemer.

I kampens sidste minut havde vi endnu en god chance, men Summes hovedstødschance tæt på mål ramte desværre målmanden. Kampen endte med en fortjent sejr på 2-0 til Brande.

Næste kamp er først om 2 uger mod Vildbjerg på hjemmebane.

Kampens fighter var Michael “Tyr” Kristensen som spillede solidt i midterforsvaret.

Vejret var ikke det bedste på denne råkolde og regnfulde april aften.

RESULTATER FOR FIRMAFODBOLD 2021

HERRE A FINALEN 2021

Nr. 1 BM Invest

Nr. 2 Artium/USK

Nr. 3 Blåhøj og Dalgasskolen

Nr. 4 Busk & Co.

Nr. 5 Coop365

HERRE B FINALEN 2021

Nr. 1 Siemens Wind of Vejle

Nr. 2 BES

Nr. 3 Siemens Slaverne

Nr. 4 Brøndums Textil

Nr. 5 Give Steel

DAMERÆKKEN 2021

Nr. 1 Name IT fra Bestseller

Nr. 2 Ikast Brande Kommune

Nr. 3 Pigerne fra Bent Overarm

Nr. 4 Give Steel

Nr. 5 dinTandlæge

MIX RÆKKEN FINALEN 2021

Nr. 1 Siemens Cape Coast

Nr. 2 Dalgasskolen

Nr. 3 Name IT

Nr. 4 Ikast Brande Kommune

COMEBACK TIL 3 gamle i topbrag i +40 RÆKKEN

Torsdag d. 24. september skulle rækkens nr 1 på besøg ude i Ikast for at møde rækkens nr 2.

Allerede inden kampen og 4 runder før slut havde Brande allerede sikret sig 1. pladsen endnu engang i oldboys +40 rækken.

Kampen startede også i et fint tempo og allerede efter 5 min blev Allan “Ejstrup” Hansen spillet fri efter stikning af York, men hans skud strøg langt over mål.

Efter 16 min. blev det lykkedes gang for Allan Hansens 3. indlæg. Hansen spiller en perfekt bold ind foran IFS målmand og forsvarer og her kommer Anders Videsen først på bolden og køligt med venstre poten scorer han ved forreste stolpe.

Resten af halvlegen bølgede meget frem og tilbage med chancer i begge ender, men her var en af comeback drengene Lars Poulsen i målet en sikker skanse i suveræn stil. Kort før halvleg kom comeback 2 på banen. Danni “Smøg” Nielsen blev skadet så måtte Jens “Still going strong” Studsgaard hurtigt af træningstøjet og ind på højrebacken. Ham skal vi høre mere om senere.

I halvleg lavede de to trænere Michael Andersen og Nicolaj Eg nogle geniale taktiske træk. Comeback 3 Søren “Bomber” Prøhl blev sendt på toppen og Dennis Lundstrøm røg på kanten for at skulle udfordre løberen som IFS backen bliver kaldt.

Kun 4 min spillet i anden halvleg og efter flot opspil ender ved Michael “Summe” Husum, som kringler den over målhjørnet med venstre.

Herefter går det stærkt. Jens “Still going strong” Studsgaard glider elegant forbi en Ikast kantspiller, og herefter ligger han en millimeter præcis stikning i dybden af banen, hvor Lunde oversprinter “Løberen” og alene med målmanden scorer Lunde sikkert ved at score i den lange hjørne til 2-0.

Kun 8 min spillet efter pausen blev det til 3-0 til Brande. På kanten af feltet tipper Lars “Due” Duedahl bolden ind imellem 2 IFS forsvars spillere. Her dukker selvfølgelig den gamle topscorer Søren Prøhl op, og kort før målmanden når han lige at tippe den elegant over ham.

Duen smækker efter 20 min læderet i dybden over i venstre side til Lunde, som hårdt afleverer bolden perfekt ind til en helt fri Prøhl inde foran målmanden og med indersiden gør han det til 4-0.

Kort før slutfløjt ville Summe også på scoringstavlen. Han header bolden i kassen til 5-0 efter hjørnespark fra Duen, som også blev kampens resultat.

Kampen kunne nemt have endt med 3-4 mål til Ikast, men den gamle ræv Lars Poulsen ville det anderledes mod hans gamle by.

Kampens spiller blev også målmand Lars Poulsen, som udover den grønne bamse BOB nu også er selvskrevet til kamp igen næste uge mod Herning Fremad hjemme.

Trænerne vil udover at rose målmand Poulsen rose hele holdet for en fremragende indsats i topkampen i Ikast

BRANDE OLDBOYS +40 STOR SEJREDE

Torsdag d. 26. august spillede holdet på hjemmebane mod rækkens nr. 3 Hammerum IF.

Der skulle kun gå 1 minut før man sagtens kunne se at hjemmeholdet ville sidde totalt på kampen. Lars Duedahl fører bolden frem i venstre side, ligger den indover hvor Anders Videsen halvflugter bolden på kassen, men desværre lige i favnen af målmanden, men så var de advaret.

Minuttet efter lang diagonal aflevering fra Martin ”Herbie” Mortensen op til Dennis Lundstrøm, som afdriblede en forsvarer og køligt scorer i det lange hjørne til 1-0.

Samme Lunde var også indblandet i næste kasse, han spiller Henrik ”Skytte” Mortensen i dybden, som tordner den i kassen ved bagerste stolpe til 2-0.

Efter 18. minutter og klumpspil efter et hjørnespark ender bolden ved Jacob York midt i feltet, som flækker den med venstre skøjten over i venstre målhjørne, og så var stillingen allerede 3-0 til Brande midt i halvlegen. Få minutter senere fik Lunde lige 10 minutters pause efter en lidt for hård frispark og der blev ikke scoret yderligere i denne halvleg.

Fra anden halvlegs start var der comeback til Thomas ”Messi” Svensson efter snart 1½ års fravær. Lars Duedahl får bolden i dybden efter 4 min i anden halvleg og ligger den skarpt ind foran mål, hvor Martin Mortensen presser en Hammerum forsvarer så hårdt at vedkommende laver selvmål til 4-0, om Martin snitter bolden lidt vides ikke. Aftenens mål var Svensson så med i, hvor Lunde med et følt indlæg til bagerste stolpe, hvor Svensson køligt ligger den til rette til Duen, Duen spiller så lige 1-2 med Videsen rundt om en forsvarsspiller og med venstre pote (ja i læste rigtigt, venstre poten) ligger han den op i den ene målhjørne til 5-0. Midt i halvlegen sender Allan Kjærgaard en suveræn stikning ned mellem 2 Hammerum spillere, hvor Due alene med målmanden ligger bolden til side til Allan Skovdahl Hansen, som sikkert kan trille læderet i kassen til 6-0. Der burde også været blevet til 7-0 få minutter efter, da samme opskrift med Due alene med målmanden, men denne gang skød han selv, men desværre ved siden af målet.

Kampens spiller blev suverænt Martin ”Herbie” Mortensen med hele 10 stemmer, som til dagens kamp havde hele familien på lægterne, både kone, børn og svigerinde.

Tilskuere: 16