Alle indlæg af OldGirls

Old girls kom på hårdt arbejde mod et godt spillede Herning hold

Tirsdag den 23. august hjemme mod Herning IK

Herning mødte op i noget der ligner stærkeste opstilling, så vi var klar over at der skulle kæmpes for det i dag. Alligevel lykkedes det Herning at score til 1-0 efter ganske få minutter efter flot samspil uden om Brande damerne. Og kort efter var den gal igen, men denne gang lykkedes det Pia Søgaard i målet at få ram på bolden og sendte den på overliggeren. Det stoppede dog ikke Herning som øgede til 2-0 øjeblikket efter.

Brande havde dog også et par chancer ved Elsebeth Nygaard, hvoraf den ene blev sendt sikkert i mål til 2-1 efter flot opspil. Men det var dog Herning der kom bedst til pausen idet det igen lykkedes dem at score til pausestilling 3-1.

I pausen blev Brande enig i at forsætte med at spille sammen og ikke at lade dem spille rundt om os. Dette blev fuldt til punkt og prikke og trods et par nærgående chancer, så lykkedes det ikke Herning at score yderligere.

På Brandes hold blev Elsebeth Nygaard dagens bedste spiller . Holdet bestod desuden af Pia Søgaard, Dorthe Eriksen, Sanne Thinggaard, Lene Bendixen, Annette Jørgensen, Nadia Hamadi og Gitte Holt.

Brande old girls burde have vundet stort

Tirsdag den 16. august hjemme mod Sunds IF

Brande startede rigtig godt og havde bolden meget på Sunds banehalvdel. Der var flere gode chancer, den der kom tættest på var Dorthe Eriksen som havde et skud lige forbi stolpen langt udefra. Kort efter er det Ulla Laursen der spiller Nadia Hamadi helt fri, men afslutningen ender i sidenettet. Næste forsøg kommer fra Elsebeth Nygaard, som rammer overliggeren. De få chancer Sunds havde i første halvleg tog Pia Søgaard i målet sig af.

I pausen blev der talt om at spille noget mere over kanterne og det blev fulgt rigtig flot. Igen havde Brande flere store chancer. Først ved Mette Jørgensen, der dog banker bolden over målet, dernæst ved Elsebeth Nygaard, der også skyder over og til sidst igen Mette Jørgensen, som dog rammer målkvinden lige på.

Herefter ville Sunds også være med og har en friløber mod Brandes mål, men Dorthe Eriksen når tilbage og får afværget. Brande havde dog flere forsøg i skabet og næste chance tilfalder igen Mette Jørgensen som efter flot forarbejde af Ulla Laursen og Elsebeth Nygaard igen er helt fri med målkvinden, men afslutningen lå igen lige på. Det resulterede dog i et hjørnespark. Mette Jørgensen sender bolden ind bagerst i feltet, hvor Gitte Holt kommer frem og sætter foden på bolden så den ender i målet til en 1-0 føring. Dette blev også kampens resultat.

Det var en kamp, hvor vi havde mange chancer, som forhåbentlig vil blive udnyttet i de næste kampe. Holdet bestod af Pia Søgaard (som fik debut i målet og gjorde det rigtig godt), Elsebeth Østergaard, Dorthe Eriksen, Sanne Thinggaard, Ulla Laursen, Elsebeth Nygaard, Mette Jørgensen, Nadia Hamadi og Gitte Holt.

Tirsdag den 9. august ude mod Sdr. Felding var Brandes damer opsat på revance

Efterår sæsonens første kamp var ude imod Sdr. Felding, her var der fra Brandes side lagt op til revance fra forårs kampen. Fra kampens start blev der vist stor kampgejst og en fantastisk holdindsats trods stiv modvind, den ene omgang ping pong efter den resulterede i halvlegs føring på 4-2, i halvlegen aftalte at nu hvor vi fik  medvind skulle der prøves at skydes ude fra, og så ellers forsætte den gode stil fra første halvleg, og den aftale blev holdt, kampen endte med hele 8-3. Topscore blev Mette Jørgensen med 4 mål (takket være hendes nye fodboldstøvler, med en fantastisk knop så man bare lige kan snurre rundt) Elsebeth Nygaard 2 mål, og Nadia Hamadi og Ulla Laursen hver med 1 mål. Kampens spiller blev Elsebeth Østergaard, der fuldstændig havde styr på Sdr. Feldings farligste kvinde.

Holdet bestod af:

Ulla Laursen, Dorthe Eriksen, Nadia Hamadi, Elsebeth Østergaard, Elsebeth Nygaard, Sanne Tinggaard, Mette Jørgensen og Kristiane Pedersen.

Sejr til Old Girls over Vildbjerg

Tirsdag den 7. juni tog old girls hjemme mod Vildbjerg.

Vildbjerg havde til dagens kamp forstærket sig med et par yngre piger, hvilket også kunne ses i de første par angreb, hvor de kom hurtigt mod Brandes mål. Men forsvaret og Kristiane Pedersen i målet fik afværget forsøgene.

Efter 5 minutters spil sender Elsebeth Nygaard, Pia Holt Kjærgaard af sted med en stikning og hun udplacerer sikkert Vildbjergs målkvinde til 1-0. Kort efter er det omvendt. Pia Holt Kjærgaard sender Elsebeth Nygaard af sted med en stikning, men hun afslutter ved siden af målet. Herefter er det Sanne Thinggaards tur, men afslutningen gik desværre heller ikke ind.

I stedet var Vildbjerg på besøg i den anden ende, hvor Kristiane Pedersen i målet sørgede for at der ikke blev scoret. Pause stilling 1-0.

Brande fik en rigtig skidt start på 2. halvleg. Allerede efter 2 minutter lykkedes det Vildbjerg at få udlignet, da Eva Pedersen uheldigt får den prikket i eget net. Og efter ca. 10 minutter kommer de også på 2-1.

Herefter blev der omrokeret på Brandes hold og det var lige ved at give pote med det samme idet Ulla Laursen sendte bolden frem til Gitte Holt som var kommet i angrebet. Hun får den fumlet forbi målkvinden og videre til Pia Holt Kjærgaard, men det lykkedes ikke at score i denne omgang. Kort efter er det vendt om – Gitte Holt spiller Ulla Laursen helt fri, men bolden sniger sig lige forbi målet. Næste chance er igen vendt om – Ulla Laursen spiller bolden til Gitte Holt, som får prikket den forbi den fremstormende målkvinde til 2-2. Men Brande var ikke færdige 3-2 målet blev sat ind af Eva Pedersen efter at være blevet spillet fri af Gitte Holt.

Kampens spiller blev Elsebeth Nygaard. Holdet bestod desuden af Pia Søgaard, Pia Holt Kjærgaard, Ulla Laursen, Sanne Thinggard, Kristiane Pedersen, Gitte Holt, Nadia Hamadi og Eva Pedersen.