Kai Betjent dobbelt målscorer

Torsdag d. 13.09 drog Brande Oldboys +45 til Herning Fremad for at rette op på sidste uges svipser.

BOB kom godt i gang i  kampen med et par gode chancer, første store chance kom efter 8 minutters spil. Hvor Allan Kjærgaard får presset målmanden så meget på en tilbagelægning, at bolden ender op ved Kaj Betjent der desværre misbruger den store chance. I kampens 13 minut får Herning deres første chance, et langskud hvor den debuterende målmand Torben ”formand” lige akkurat får parreret bolden ud på stolpen. I kampens 15 minut får Jens ”Slagter” et gult kort for en lille nødbremse.

Brande klarede undertals situationen flot, i det 21 minut spiller “Summe” Allan Kjærgaard helt fri i feltet, Allan misbruger desværre chancen. Forløsningen kom i det 23 minut hvor Allan Kjærgaard spiller Allan Hansen fri på kanten, Allan smækker bolden indover og fra baglinjen får Kaj “Betjent” Varisbøl headet bolden i kassen. Føringen holdt i 3 minutter så udlignede Herning på et hjørnespark ved evig farlige Ryan Pedersen i Fremad´s angreb. I halvlegens sidste minut gik det stærk først scorede Kaj Betjent til 2-1 på en frispilning af Allan Kjærgaard, Kaj afdribler meget køligt målmanden og sparker den sikkert ind i det tomme mål. Minuttet efter fik Fremad igen udlignet, en skæv fremspilning fra Herning´s højre back ender med at Herning angriberen Ryan får frit løb i højre side, hvor han fra en spids vinkel kanonere han flot bolden ind ved nærmeste målhjørne, uden chance for Brande´s reserve målmand Torben K. Jakobsen.

2. halvleg sad BOB fuldstændigt på kampen trods utallige store chancer ville bolden bare ikke indover stregen, og her var EG en af de store syndere. Hele holdet skal roses for en fremragende arbejds indsats, meget bedre end sidste uges kamp.

Kampens spiller for BOB blev helt fortjent Allan S. Hansen, der fuldstændig drev gæk med Herning backen. Han måtte stadigvæk have være rundtosset fredag morgen 🙂