Sløj indsats i Ikast

Brande Oldboys’ veteraner +45 leverede årets mest uengagerede indsats, da det på udebane blev til en gentagelse af forårets 0-3-nederlag til Ikast, som man ellers havde spillet næsten lige op med ved Landsmesterskaberne for nylig. Efter et kvarter blev Brande overspillet i venstre forsvarsside, og 2 minutter senere var den så gal i modsatte side.
2-0-føringen holdt til pausen, og efter et par udskiftninger kom Brande bedre med i kampen i 2. halvleg. Nærmere Ikast-målet end en håndfuld hjørnespark kom gæsterne imidlertid ikke, før Mogens Laugesens dommedagshug ramte overliggeren 10 minutter før tid. 5 minutter forinden havde Ikast lukket opgøret, da 2 BOB-forsvarere ved forreste stolpe ikke kunne bliver enige om, hvem der skulle ekspedere et hjørnespark væk og i stedet lod bolden passere.
Kampens spiller for Brande blev altid fightende Kim Tranholm.