BOB’s Super Veteran+55 spillede en rigtig god kamp i topopgøret mod Bording på udebane, holdet var ikke til at kende igen efter den dårlige indsats i sidste kamp mod Hammerum. Holdet kom foran efter 15 min.spil på et kanonmål af Peter Munkholm, 5 min.før pausen fik Bording udlignet, men Aage Kristensen spillede Dan Marquart fri og han scorede sikkert til 2-1 til BOB, som blev pause stillingen.
Efter pausen tilspillede begge holdet sig nogle gode chancer, istedet for at være kommet foran 3-1 udlignede Bording til 2-2, men 3 min. før tid slog BOB til igen, og igen ved Peter Munkholm, som scorede til 3-2 og BOB fik en fortjent sejr.
Hele holdet skal roses for en god indsats, men især Peter Munkholm var helt på toppen, han var her og der og alle steder og han fik fortjent fiduspokalen.