Kategoriarkiv: Old Boys +30

BOB+30 Sluttede sæsonen Af med sikker sejr på hjemmebane

Sæsonens sidste kamp hvor BOB30 skulle møde Herning for anden gang på få dage og BOB ville have revanche for nederlaget om onsdagen, hvor mand tabte 2-1. BOB havde fået forstærkninger fra BOB+45 i form af Bjarne Thisgaard på mål, Michael Husum på midtbanen og Thomas Svensson på top, da BOB +30 ikke selv kunne stille hold og det var ikke nogen dårlige erstatninger skulle det vise sig.

Herning startede bedst, da BOB ikke var tæt nok på markeringerne og dette resulterede i flere store chancer til Herning, som Bjarne Thisgaard dog på fornemmeste vis tog sig af. Efter ca. 15 min spil tog dommeren sig dog et gevaldigt hvil, da Michael Tyr Kristensen blev snydt for et klokkeklart frispark, hvorefter Herning angriberen scorede til 0–1. Dette satte dog BOB i gang og efter få minutter scorede årets spiller, Thomas Lund, igen igen, da han modtog et indlæg fra Lars Duedahl i højre side og helflugtede den i mål til 1-1. Der gik hellere ikke lang tid før det blev til 2-1 til BOB, da Søren Laursen afleverede bolden til Thomas Lund på venstre kanten, som sendte den videre til Allan Bjerre, som afleverede til Thomas Svensson i feltet, som krigerisk tacklede bolden videre til Lars Duedahl, som stensikkert scorede med venstre poten.

Fra starten af 2. halvleg var der endnu mere tænding på begge hold og der blev ikke givet en meter på banen. Kampen bølgede frem og tilbage med flere gode chancer til begge hold, men forskellen var BOB’s målmand Bjarne Thisgaard og angriber Thomas Lund. Efter ca. 10 minutters spil, hvor Bjarne Thisgaard lige havde reddet endnu en kæmpe chance til Herning, kastede Stefan Kristensen et hurtigt indkast ind til Lars Duedahl, som med en millimeter præcis aflevering i dybden spillede Thomas Lund fri, og han spurtede fra samtlige forsvarsspillere og satte bolden sikkert i mål til 3-1. Dette var en kold spand vand i hovedet på Herning, som dog forsat kæmpede for at få udlignet, men hver gang diskede Bjarne Thisgaard op med redninger, som selv ville få Kasper Schmeichel til at være imponeret. Som så mange gange i kampen drev Michael Summe Husum gæk med Herning spillerne og sendte en konge aflevering afsted mod Thomas Lund, som igen igen løb fra Herning forsvaret og desuden afdriblede målmanden før han sikkert scorede til 4-1. Kort tid efter denne scoring sendte Herning dog en lang bold op i venstre side, hvorefter et indlæg ind til en helt fri Herning spiller, som skød på mål, men blev endnu engang reddet af Bjarne Thisgaard, denne gang med en vanvittig fodparade, som ville have gjort Nichlas Landin stolt. Dette tog pusten fra Herning, da de simpelthen ikke troede på, at de kunne score på BOB målmanden. Herning skulle dog få en sidste chance, da Michael Tyr tacklede en Herning angriber i feltet, hvorefter dommeren fløjtede og pegede på straffesparkspletten. Ikke nok med det fik Hr. Tyr også gult kort på trods af at der hverken var straffe eller noget der mindede om det. Det lykkedes dog Herning spilleren at brænde straffesparket og sparke bolden godt over mål, hvorfor der forsat stod 4-1. BOB skulle dog score endnu engang, da Anders Burger Nielsen, modtog bolden på venstre kanten, snød og afdriblede en Herning spiller ala Ronaldo style, hvorefter han sendte bolden indover til Thomas Lund, som igen kom stormende og sikkert satte den i mål til slut resultatet 5-1.

Fuld fortjent blev kampens spillere Bjarne Thisgaard og Thomas Lund med hver 5 stemmer.

ÆRgeligt nederlag i sidste minut til BOB+30!

Onsdag tog BOB+30 til Herning Fremad, hvor man havde et klart ønske om at slutte sæsonen af med 2 sejre indenfor 2 dage, hvor man skulle møde Herning både onsdag og fredag.

Kampen onsdag startede i et højt tempo, hvor begge hold ønskede at sætte sig på midtbanen, samt køre hurtigt kontra spil. BOB startede bedst med flere chancer til Thomas Lund og Elmedin Bratic, men ind ville bolden ikke. Lige så stille spillede Herning sig ind i kampen og kom frem til flere store chancer, men dagens mand i skysovs, coach Søren Laursen, stod en fremragende kamp og sørgede for at Herning ikke kom foran. Efter ca. 15 min spil lagde en velspillende Brian Lauridsen en bold i dybden i højre side til Thomas Lund, som smed et indlæg ind over til Elmedin Bratic, som desværre sparkede bolden over mål. Efter kort tid måtte en ellers velspillende Allan Kjærgaard udgå med en fiber og ind i stedet kom Thomas Funderskov. Thomas Funderskov blev hurtigt en trussel for Herning forsvaret med hans små vævre Brian Laudrup træk og på et tidspunkt, hvor han afdriblede et par forsvarsspillere blev han uregelmæssigt nedlagt i feltet, men dommeren lod spillet forsætte, da bolden endte ved Lars Duedahl, som sikkert satte den i mål til 0-1, hvilket også blev halvlegs resultatet.

Fra 2 halvlegs start forsatte Herning presset og BOB smed alt for mange bolde væk, hvilket resulterede i at BOB løb mange ekstra meter i anden halvleg og det svingende spil resulterede desværre i en Herning reducering, da BOB mistede bolden midt på banen, hvorefter Herning fra højre side smed et perfekt indlæg indover, som blev headed sikkert i mål uden chance for BOB målmanden. Mod slutningen af kampen førte Thomas Kyung bolden frem i venstre side og med et godt træk ind i banen og med et perfekt indlæg over til en fremadstormende Allan Madsen, som headede bolden på overlæggeren, men ind ville den ikke. Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage og bedst som begge hold havde udset sig et point hver så slog Herning en lang bold mod BOB’s højre side. Michael Tyr Kristensen fulgte den ned til baglinjen, men magtede ikke at skærme bolden helt ud, hvorfor Herning angriberen tog bolden. Michael tyr fik dog delvist erobret bolden igen, men da bolden skulle sparkes væk, blev den sparket lige ind på en Herning spiller, hvorefter bolden endte ved en tredje Herning spiller, som scorede til slut resultatet 2-1.

Kampens spiller blev sidste skanse, coach Søren Laursen, som stod en formidabel kamp, og holdt BOB inde i kampen.

Manglende skarphed og koncentration endte med et knebent nederlag

Onsdag tog Bob+30 imod ærkerivalerne fra Ikast FS og Bob var nødt til at få 3 point, hvis man ville gøre sig forhåbninger om 2. pladsen i puljen.

Kampen startede med høj intensitet, hvor begge hold ville styre slaget på midtbanen og kampen bølgede derfor frem og tilbage. Dette resulterede i en god chance til Bob i det 4. minut, hvor Thomas Lund servere en lækkerbisken af en bold til Lars Duedahl, som skyder på mål, men desværre ryger lige forbi mål. Kort tid efter havde IFS en kontra, hvor der blev sparket på mål som også røg lige ved siden af mål. Efter ca. 11 min spil drev en velspillende Kris Mollerup bolden frem af banen og spiller Thomas Lund i dybden, som afdribler en IFS forsvarer, og er alene med målmanden, men desværre røg bolden lige forbi mål. Kort tid efter er Kris Mollerup atter på spil, hvor han trækker ind i banen og skyder på mål, men uheldigvis ramte den stolpen. Efter 17 min spil fører Søren Nygaard bolden frem på venstre kanten og spiller den ind til Thomas Lund, som trykker på kassen, men desværre kom målmanden i vejen og fik afværget. På trods af at Bob havde trykket IFS tilbage på banen så endte bolden alligevel ude på deres højre kant og med et præcist indlæg ind til en IFS, som headede bolden i mål til 0-1 uden chance for Morten Thomsen i målet. Efter 27 min havde IFS endnu en kontra, hvor der blev skudt udefra, men Morten Thomsen måtte hive en klasse redning ud af ærmet, hvorfor der forsat stod 0-1. Morten Thomsen satte hurtigt bolden i gang med en langt udspark op til Thomas Lund, som tog bolden til sig og rundede to IFS spillere, hvorefter han havde frit løb mod IFS målet, men kendetegnende for denne aften så blev bolden sparket lige forbi mål og derfor stod der 0-1 ved pausen.

Bob var ikke tilfreds med at der ikke var blevet scoret i 1. halvleg på trods af massive chancer, hvorfor man fløjtede til angreb i starten af 2. halvleg. Efter 2. min spil fik netop indskiftede Carsten Holt bolden på venstre kanten, hvorefter han spillede bolden ind til Lars Duedahl, som sikkert satte bolden i det lange hjørne til stillingen 1-1. Dette holdt dog desværre ikke længe, da IFS kort tid efter fik et frispark ved Bob straffesparksfelt, som ellers blev reddet på flot vis af Morten Thomsen, men Bob forsvaret stod og så lidt for meget bold, hvorfor man ikke fik fulgt op på retur bolden, som blev sparket i mål til 1-2 til stor irritation for bob holdet. Herefter trykket Bob atter på og var flere gange ved Thomas Lund og Allan Bjerre tæt på at score, men ind ville bolden ikke. I det 13 minut af anden halvleg tog Carste Holt et hurtigt indkast, som blev sendt ind til Allan Kjærgaard, som spillede bolden videre til Lars Duedahl bagerst i feltet, som tog et træk og spillede Thomas Funderskov fri, som snørrede et par IFS folk og på flot vis satte bolden i mål til 2-2. Nu havde Bob alt momentum og troede virkelig på , at man nu kunne hente sejren, men desværre kiksede en aflevering fra Morten Thomsen i målet og bolden endte derfor ved en IFS angriber, som scorede til 2-3.

Dette var en spand kold vand i hovedet på Bob spillerne, men ikke desto mindre pressede man på og i det 34 minut blev Bob snydt for et klokkeklart straffespark, da Thomas Funderskov modtog bolden inde i feltet og med et smart træk til siden blev han nærmest rendt over af en IFS forsvarsspiller, men dommerens fløjte forblev tavs. I slutningen af kampen havde Bob flere chancer, som desværre endte forbin mål eller som IFS målmanden tog sig af og derfor sluttede kampen med et nederlag på 2-3. Bob holdet var særdeles træt af dette nederlag, eftersom chancefordelingen hed omkring 26-5 Bobs favør, men man må sige at på dagen var IFS bedre til at udnytte deres få chancer.

Kampens spiller blev fortjent Lars Duedahl med 5 stemmer.

fantastisk sammenhold og fight sørgede for 3 point til BOB+30 over Hammerum

I onsdags kørte BOB til Hammerum, hvor man vidste at der ventede en svær og vigtig kamp, eftersom disse 3 point kunne afgøre om man ville være med i top eller bund af tabellen i den sidste del af sæsonen.

BOB startede kampen bedst og kom frem til flere gode chancer til striker Thomas Lund og Allan Bjerre, som begge blev fodret med sukker bolde fra midtbanen, Lars Duedahl og Allan Kjærgaard. Dette resulterede i en scoring til BOB efter ca. 10 min, hvor der var hjørnespark fra venstre, som Lars Duedahl sparkede perfekt ind til forreste stolpe, hvor Allan Bjerre, på flot vis, kom først på bolden og satte bolden i mål til 0-1. Dette rystede Hammerum en smule og BOB forsatte med at presse Hammerum tilbage på banen og efter yderligere 5 min lykkedes det Lars Duedahl, at modtage et fejludspark fra Hammerum målmanden, som Lars Duedahl fik tæmmet i luften og med et perfekt vristspark helflugtede den i mål til 0-2. BOB følte at vi nærmest kunne gå på vandet efter denne flotte scoring, men eftersom kampen skred frem kom Hammerum mere og mere med i kampen og dette resulterede i flere store chancer, men dagens målmand, MR. CLEENSHEET, Tommy Tjagvad Riis, som stod formidabelt og egenhændig var skyld i at Hammerum ikke fik scoret. Hammerums pres gav også flere gode kontraløb til Thomas Lund, som havde flere gode chancer, men ind ville bolden ikke. BOB´s egen Kris Mollerup debuterede denne kamp som en slags forstopper, hvor han på egen hånd skulle sørge få at få lukket ned for Hammerums Jens berthel Askou. Dette klarede Kris Mollerup med bravour med et sindssygt løbe pensum og energi, som var noget lignende Wilson Kipketers. Første halvleg sluttede derfor 0-2 i BOB´s favør.

Ved starten af anden halvleg lagde Hammerum et stort pres på BOB, hvor de kom frem til flere gode chancer. BOB havde skiftet målmand, således at Elmedin Bratic kom på mål og det skulle vise sig at BOB denne dag havde valgt to gode folk til målmandsposten. Hammerums massive pres resulterede i, at BOB sparkede flere lange bolde end normalt, men på trods af det så kom Thomas Lund frem til flere chancer, hvor han var alene med målmanden, men ind ville bolden ikke til stor ærgelse for hr. Lund, som ellers i sæsonen har været sikkerheden selv. BOB skiftede i anden halvleg Søren Nygaard og Thomas Dueholm ind på banen på hver deres kant og begge viste stor løbepensum. Efter ca. 20 min spil fik Hammerum scoret til 1-2, da en lang bold op til angriberen ved et uheld ramte Allan Madsens hæl og landede lige foran Hammerum angriberen, som sikkert satte den i mål ude4n chance for Elmedin Bratic. Dette gav Hammerum fornyet energi og de kom frem til flere store chancer, men på dette tidspunkt og stort set igennem hele kampen udviste BOB holdet en enorm energi, fight og sammenhold, hvor der blev kæmpet om hver eneste bold. Efter ca. 25 min spil fik BOB presset spillet en smule op på Hammerums banehalvdel og dette resulterede i en kæmpe chance til Lars Duedahl, som modtog en bold ude fra venstre kanten, Søren Nygaard, hvorefter hr. Duedahl sparkede til den første gang med en inderside, men bolden gik lige forbi stolpen.

I de sidste 10 min plus det løse af kampen var BOB presset helt tilbage på banen og da Allan Kjærgaard og Lars Duedahl begge modtog gult kort blev det ikke nemmere. Ikke desto mindre holdt BOB stand og vandt kampen 1-2. Dette skyldes et fantastisk sammenhold på BOB holdet, hvor ALLE mand kæmpede til sidste fløjt.

I bund og grund kunne samtlige spillere på holdet være blevet man of the match, men ikke desto mindre blev det Fighteren og the mad man, Kris Mollerup med 6 stemmer.