Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

Chancerig kamp i 40+

Torsdag aften bød på lokalopgør i 40+ rækken da Ikast kom til Brande.

Brande satte sig ret hurtigt på begivenhederne og allerede efter 2 min. sende Dennis Lundstrøm et indlæg ind i panden på Thomas Funderskov som desværre sendte forsøget på stolpen. Kunne ellers have været en drømmestart….

Desværre for Brande stod stolpen igen i vejen efter 7 min. hvor Nicolaj Eg sparker på mål.

Michael Tyr Kristensen var den næste i rækken der skulle få en stor chance, denne gang nok kampens største. Han fik frit løb ned i mod Ikasts målmand, men desværre endte hans skud lige på keeperen…

Halvlegen slutter, noget skuffende for Brande, stadig med stillingen 0-0.

Brandes dominans fortsatte i anden halvleg hvor Tyr får den første chance. Efter et hjørnespark header han den lige forbi mål.

Desværre kan sådan en stor dominans ende galt og det gjorde det også for Brande. Efter 47 min spillet fik Ikast en omstilling hvor et godt indlæg ramte midt imellem Brandes keeper, Medin, og forsvaret. Her kom Kim Hansen glidende og scorede til 0-1 for Ikast. Dette var nærmest første afslutning for Ikast, men sådan er fodbold….

Brande fortsatte dominansen og Tyr fik endnu en stor chance da han omkring straffesparkspletten sparker langt over mål…

Kampen begybdte at ebbe ud for de to hold men heldigvis ville Allan Ejstrup det anderledes. Bolden belv fra venstre side spillet på tværs ind i feltet hvor Thomas Funderskov elegant spillede den videre til Ejstrup som koldblodigt, med venstre poten, scorede sikkert til 1-1. Dette skete i det sidste minut af kampen og alle troede at kampen blev afblæst men Brande fik endnu en giga chance. Bjarne Tøf sender et kanon indlæg ind fra venstre som lander ved bagerste stolpe hvor Funderskov, helt fri, sparker bolden i side nettet…. Øv.

Kampens spiller blev fuld fortjent Thomas Kyung som spillede en kanon kamp på højre backen.

Dagens spiller Thomas Kyung

+40 sejr i åbningskampen

Torsdag mødte BOBs 40+ hold Hammerum i årets første turneringskamp.

Kampens indledning blev en rodet affære. Spillerne skulle lige vende sig til at komme på græs igen.

Efter 12 min spil fandt Lunde, med en fremragende stikning, en fremstormende Tyr, der stensikkert satte kuglen i kassen til 1-0 føring.

Det gav BOB det momentum, der skulle til for at få styr på spillet. Resten af halvlegen var med BOB i fuld kontrol.

Det resulterede også i endnu et mål. Lige inden halvleg, hvor Allan Hansen ligger et indlæg ind i feltet, hvor Skytte med en ren Jon Dal inderside, sætter kuglen i kassen til 2-0 føring.

Efter pausen gav det debut på +40 til Thomas Funderskov. Det blev til flere gode chancer til  debutanten, ind ville bolden bare ikke. Om det var debut nerver, må stå i det uvisse.

2 halvleg forløb med BOB i fuld kontrol dog uden at komme til flere scoringer. Hammerum var sjælden på besøg i BOB’s ende for der havde Allan Kjærgaard og hans forsvars tropper lukket af for besøg.

Så det blev en fortjent 2-0 sejr i åbningskampen.

Kampens spiller blev fortjent Allan Kjærgaard.

Hele holdet skal roses for en god kamp. Der blev kæmpet godt over hele linjen.

Holdlederne +40

+40 taber topkamp mod Herning men vinder puljen

1 halvleg var lige til glemmebogen fra Brandes side. Intet ville lykkedes. Det resulterede i at Brande var bagud 0-2 ved halvleg.

En Ordentligt peptalk fra Lars Poulsen i pausen resulterede i at Brande kom fuldstændigt forandret ud til 2 halvleg.

Allerede i halvlegens første  minut reducerede Jon Lyager til 1-2 på et indlæg fra Skytte. Brande fortsatte det massive pres på Herning målet. Bolden ville bare ikke ind.

Alene i kampens sidste minutter havde Brande 5 kæmpe chance. Feber redninger fra Herning målmanden – træværket m.m var i vejen for udligningen.

Nederlaget betød at Brande og Herning endte på samme antal point i tabellen. Brande vinder puljen på at være bedst indbyrdes mod Herning. 2 sejre 1 uafgjort 1 nederlag.

We are the champions:???

BOB 40+ vinder over Hammerum

Torsdag aften skulle det lokale 40+ hold op imod Hammerun på kunsten hjemme i Brande. En lidt vigtig kamp hvor Brande med en sejr kunne fejre puljesejren inden næste uges kamp imod rækkens 2. plads, Herning Fremad.

Om det var det der gjorde at Brande ikke spillede sæsonens mest fantastiske kamp skal vi lade være usagt, men heldigvis havde vi Allan Ejstrup som valgte at brænde banen fuldstændig af.

Kampens første mulighed tilfaldt dog tilbagevendte Martin Herbie som allerede efter 7 minutter ramte overlæggeren men stillingen forblev 0-0.

Minuttet efter startede Ejstrup showet og han kunne bringe Brande fortjent foran med 1-0 da han scorede efter en god pasning af anfører Summe.

Resten af halvlegen skete der ikke meget, Michael Tyr havde et godt skud som sneg sig forbi målet og Hammerum havde ikke meget at byde ind med.

Det havde de dog i anden halvleg hvor målmand Lars Poulsen måtte hive nogle redninger frem og hjælpe holdet med at holde føringen. Brandes største chance i anden halvleg tilfaldt Jon Lygager som fik bolden i venstre side og hans skud strøg lige forbi den modsatte opstander.

Men men men som tidligere skrevet havde Brande Ejstrup som i sidste minut jagtede en løs bold midt på Hammerums banehalvdel. Han fik raget bolden til sig i balndt 2 Hammerum spillere og valgte frækt at skyde på mål fra lang afstand, det snød målmanden som ikke kunne forhindre Ejstrup i at score kampens, og hans andet mål, til kampens resultat 2-0.

Allan Ejstrup blev helt suveræn, og meget fortjent, kampens spiller med 10 stemmer.