Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

BRANDE OLDBOYS LEDERPOKAL 2019

BRANDE OLDBOYS LEDERPOKAL 2019 // LM udvalget
• Jens Studsgaard
• Åge Boddum Kristensen
• Jan Helleberg
• Carsten Christensen

BRANDE OLDBOYS LEDERPOKAL gives til en person, eller en gruppe af personer, som gennem en årrække har gjort et stort stykke arbejde her i Brande Old Boys.

I år skal pokalen gå til….en gruppe, som gennem mange år har gjort et formidabelt stort arbejde i Old Boys. Der er tale om 4 personer som i den grad har knoklet for at få succes med afholdelsen af LM. Det må siges at være lykkedes. Som tidligere nævnt fremhæves i 4 personer, i øvrigt fuld fortjent, hvert eneste år af DGI for at ha fuldstændig styr på arrangementet. Det er fedt at i dedikerer så meget tid til dette arrangement som er tilfældet. Det er 4 personer som mødes adskillige gange om året for at få styr på det kæmpe arrangement det er at afholde LM. Der bliver hygget og snakket til den store guldmedalje….

Brande Oldboys er meget taknemmelige over at have jer 4 dejlige hjælpsomme fantastiske personer i vores forening.

Endnu engang STORT tillykke til LM udvalget.

De fantastiske 4 fra LM udvalget, fra venstre Jan Helleberg, Carsten Christensen, Jens Studsgaard og Åge Kristensen. Yderst til højre oldboys formand Torben K. Jakobsen.

GAVE TIL BRANDE IDRÆTSFORENING 2019

I år vil vi i Brande Oldboys gerne støtte 2 ”projekter” i Brande Idrætsforening.

Vi vil gerne give jer kr. 26.280 til Projekt Fantastisk Pige Fodboldopstart. Her handler det om at få unge piger tilbage på fodboldbanen og samtidig med få dem fastholdt i foreningen. Dette er noget BIF skal køre sammen med DBU her i foråret.

Samtidig vil vi også gerne give jer kr. 15.000 til projekt Frivillighed. Da formanden hørte om projektet til BIFs generalforsamling tænkte han straks at det kunne være noget Brande Oldboys kunne støtte. Heldigvis var resten af bestyrelsen enige. Det er enormt vigtigt at vi fremhæver frivilligheden. Tendensen er oftest at man hører: hvad får jeg for det… nej det kræver mange gange, at man yder for at kunne nyde. Derfor støtter vi lige netop dette. Det bliver spændende at se hvordan i vil hylde frivilligheden.

Endnu engang tusind tak for vores fantastiske samarbejde, vi håber det selvfølgelig fortsætter i 2019 og mange år fremover.

Oldboys formand Torben K. Jakobsen overrækker her til Martin Bjærre fra Brande Idrætsforening.

BRANDE OLDBOYS ceres spillerpokal 2019

BRANDE OLDBOYS CERES SPILLERPOKAL 2019 // Kai Varisbøl.

I år går CERES spiller pokalen til en spiller – en person der blandt andet kan siges følgende om:

Man går aldrig forgæves til vedkommende når man har brug for hjælp til eksempelvis dommer til firmafodbold, runner til firmafodbold, gulvaftørrer til firmafodbold samt belægningssten opgaven ved klubhuset og en gut som man altid kan ringe til hvis man mangler spillere. I bund og grund en super god kammerat, som med sin gode form for humor altid har en historie at fortælle. Er dog ikke sikker på at han har fortalt meget om eksempelvis den episode i Sunds hvor Per Jørgensen blev hægtet og Brande fik straffe. Vel at mærke 2 minutter før tid. Vedkommende tog ansvar og smadrede bolden på overliggeren, desværre på det øverste af overliggeren så bolden fløj ad helvede til over i noget buskads. Hmmm så tabte man så den kamp 2-1…

Kai Varisbøl stort tillykke og meget fortjent modtager af Brande Oldboys spillerpokal 2019.

2 glade mennesker – formand Torben K. Jakobsen til venstre og den glade prismodtager Kai Varisbøl til højre.