Senior Oldboys rejste sig efter skuffelsen til LM.

Senior Oldboys rejste sig efter skuffelsen til LM.
 
Onsdag d. 5/9 spillede Brande Oldboys +40 holdet top kamp hjemme mod Ikast FS. Holdet skulle rejse sig efter den store skuffelse fra weekenden, hvor det ikke lykkedes dem, at genvínde LM titlen. Kampen mod IFS var meget lige fra kampens start, og man kunne også nemt se, det var rækkens to bedste hold der mødtes. IFS brændte en kæmpe dobbelt chance midt i halvlegen, først med en fod parade fra Kenn McKenzie Pedersen og siden reddede Ole Radoor bolden på mål linjen. Få minutter senere scorede Søren Prøhl til 1-0 til BOB efter en god indkast aflevering fra Lars Poulsen, som også blev pause stillingen.
 
Anden halvleg var igen meget lige og IFS fik dog også udlignet til 1-1, da McKenzie ikke kunne holde Kim Hansens frispark fra IFS og en hurtig angriber var over den og scorede. Så kom kampens detalje….: En lang aflevering fra venstre side landede ved Ole Thisgaard i BOB´s angreb, som tornede bolden over i modsatte hjørne på en flugter uden chance for IFS målmanden. Rigtig flot mål til 2-1 af Bomberen Ole Thisgaard til BOB 🙂
 
10 minutter før tid kom BOB foran 3-1, hvor Torben Jakobsen sendte et frispark indover, hvor så Martin Nielsen kom højest og kunne dirigerer bolden over målmanden med et hovedstød. I sidste minut fik IFS reduceret til 3-2 efter et godt sololøb og tættere på kom udeholdet heldigvis ikke. BOB overtog dermed førstepladsen fra netop IFS, men der venter garanteret en herredyst igen, når de to hold mødes i sidste runde i efteråret, idet BOB pt kun fører med en enkelt point.
 
Kampens spiller mod IFS blev Ole Radoor, som kæmpede rigtigt godt på BOB´s midtbane.
 
En glad Ole Thisgaard efter kampen.

Old girls sikrer sig 1. pladsen

Tirsdag den 4. september ude mod Herning IK

I tirsdagen kamp mod Herning virkede det lidt som om weekendens kampe til Landsmesterskaberne sad i benene i de første 5 minutter. Herning fik lov at styre på midtbanen og fik også kampens første chance men den sørgede Dorthe Eriksen for at heade væk.

Men efter ca. 5 minutter er det ligesom om Brande vågner op og overtager alt spillet. Først har Trine Gasbjerg og Malene Søgaard et par chancer og kort efter kommer Lena Jensen fri i venstre side og afslutter på mål. Riposten havner hos Line Kaasbjerg som også forsøger sig. Riposten på dette forsøg ender igen hos Lena Jensen og denne gang scorer hun sikkert til 1-0 føring.

Lena Jensen står også for Brandes 2. mål. Efter opspil fra Gitte Holt afdribler hun målkvinden og scorer sikkert til 2-0.

Med 5 minutter igen har Brande overtaget af kampen og Trine Gasbjerg scorer på sin kun 2. chance i kampen til 3-0 efter flot opspil af Line Kaasbjerg og Camilla Henriksen.

Igen i 2. halvleg fik Herning den bedste start og efter ca. 4 minutters spil fik de reduceret til 3-1. Men det slog heldigvis ikke Brande pigerne ud og midtbanen blev generobret. Det blev til flere store chancer ved Camilla Henriksen, Line Kaasbjerg, Lena Jensen og Mette Jørgensen.

Herefter må Pia Søndergaard i aktion og hive en flot redning ud af ærmet.

Med ca. 5 minutter igen kommer kampens næstsidste scoring. Det er Mette Jørgensen der skyder på mål. Bolden bliver pareret og hopper over til Line Kaasbjerg der let kan score til 4-1.

Minuttet efter er Line Kaasbjerg igen på spil. Hun presser Herning til en fejlaflevering, som ender hos Trine Gasbjerg, hun spiller Gitte Holt fri, som scorer til slutresultatet 5-1.

Kampens spiller blev for 5. gang i år Trine Gasbjerg. Holdet gav debut til Camilla Henriksen og bestod desuden af Malene Søgaard, Pia Søndergaard, Lena Jensen, Line Kaasbjerg, Mette Jørgensen, Dorthe Eriksen, Elsebeth Østergaard, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Superveteranerne måtte nøjes med uafgjort

BOB’s superveteraner nåede ikke megen hvile efter weekendens landsmesterskaber, hvor de jo vandt guld, da de allerede mandag aften skulle møde HIK på udebane, BOB startede rigtig flot og spillede en flot første halvleg hvor 2 mål af Steffen Eriksen sikrede en føring til pause, men vi skulle ikke langt ind i anden halvleg inden de fleste BOB spillere begyndte at kunne mærke weekendens “hårde” program og måtte se HIK spillerne få et klart overtag i spillet og det lykkedes da også for dem at få udlignet midt i anden halvleg, så resten af kampen var ren overlevelse og der blev kæmpet bravt for at bevare det ene point, som faktisk kunne være end med 3 point alligevel, idet Steffen Eriksen var centimeter fra at score sit 3 mål få minutter før slutfløjt på et hovedstødsforsøg efter et flot indlæg. BOB bedste var Torben Mechlenburg i målet og to målsskytten Steffen Eriksen som da også fortjent fik fidusen. Næste mandag gælder det så Herning KFUM på hjemmebane.

Ny storsejr til Old Girls

Tirsdag den 28. august ude mod Herning KFUM

Brande havde revance tilgode efter et knebent nederlag i foråret. Og Brande kom rigtig godt fra start. Lena Jensen scorer allerede efter 3 minutter til 1-0. Øjeblikket efter er det Line Kaasbjerg der sender bolden på overliggeren. 2 minutter senere spiller Lena Jensen Trine Gasbjerg fri og hun scorer sikkert til 2-0.

Efter 10 minutters spil er Trine Gasbjerg på den igen. Hun opsnapper bolden på midten og løber ned og scorer sikker til 3-0.

Herefter har Herning et par chancer – bla. med en afslutning på stolpen og kort efter et heldigt mål til 3-1.

Men det slår heldigvis ikke Brande pigerne ud. Line Kaasbjerg scorer til 4-1 og minuttet efter laver Trine Gasbjerg sit hattrick til 5-1, som også blev pause stillingen.

Herning kom bedst ud fra pausen og scorer til 5-2 på en ripost efter en flot redning fra Pia Søndergaard i målet. Elsebeth Østergaard måtte hive en flot forsvars aktion ud af ærmet for at forhindre Herning i at reducere yderligere.

Men Elsebeth Østergaard kan også i den anden ende, hun kæmper sig igennem Herning forsvaret og scorer til 6-2.

Kampens sidste scoring blev sat ind af Dorthe Eriksen. Hun sender bolden afsted fra midten og scorer til 7-2.

Et rigtig flot resultat der tyder godt for efterårets kampe.

Kampens spiller blev Trine Gasbjerg, som også lavede hattrick. Holdet bestod desuden af Lena Jensen, Dorthe Eriksen, Line Kaasbjerg, Pia Søndergaard, Elsebeth Østergaard, Lene Bendixen, Mette Jørgensen og holdleder Pia Pedersen.

Blot et spark fra tredie halvleg