Torsdag d. 21/8 var det dømt vaskeægte topkamp mellem rækkens to suveræne tophold Brande Oldboys og Herning Fremad.
Disse kampe er altid intense og med masser af tænding. Kun spillet 7 min af kampen da anfører Lunde sender med en stikning Allan “Ejstrup” i dybden, men desværre alene med målmanden sender han bolden i sidenettet. Men efter 19 min gør Allan “Ejstrup” så heldigvis skaden go igen, en returbold ender ved ham på kanten af feltet og til alles overraskelse så sender han bolden i en lækker blød bue over i modsatte hjørne men hans kolde venstreben og hermed 1-0 til hjemmeholdet. Ganske få minutter senere serverer assist kongen Duedahl en lækker friløber til Thomas Funderskov. Funder har alt den tid han skal bruge og når også at stoppe helt op lige foran målmanden, men den hopper han ikke på, så Funder’s skud bliver reddet, så det forblev 1-0 ved pausen.
10 min inde i anden halvleg blev der spillet brasiliansk samba et to bold, Due til Møller, sukkerbold af Møller gennem Fremads forsvar til en hel fri Duedahl, som uselvisk triller den på tværs til Funderskov som let kan øge til 2-0.
I denne periode pressede Fremads “unge” hold mere og mere på og der blev kæmpet max overalt på banen. Det udløste desværre også til en ostemad til bundsolide Allan Kjærgaard som måtte køles af i 10 min på sidelinjen. Fem minutter før tid efter lidt klumpspil i Brande’s forsvar rammer bolden på Kim Nielsens ben og bolden triller ind ved fjerneste stolpe til 2-1 og så frygtede vi et stort pres de sidste minutter, men topscorer Funder ville det anderledes. Indenfor kampens sidste 2 minutter nåede Funder at scorer 2 mål mere så han fik hans hattrick. Først til 3-1 efter målmanden reddede Duedahls hårde skud fra distancen hvor Funder var hurtig over riposten og headede den i kassen og bolden var knap nok givet op, hvor så Allan Kjærgaard serverer en sukkerbold i dybden til Funder, som kvitterede med et lille lop over målmanden, så det endte med at Brande vandt med 4-1 i topopgøret mod Fremad.
Hele holdet skal roses for en kæmpe hold indsats, men dagens MOTM blev vores assist konge nr. 1 Lars Duedahl.

