Alle indlæg af Edgar Junior

Ægte topbrag om 1. pladsen venter lørdag i Ikast.

Mandag d. 1. oktober var Brande Oldboys +40 holdet på besøg i Sunds for at møde deres senioroldboys hold. Spillet i første halvleg var meget langsomt for Brande’s vedkommende, men holdet kom da foran 1-0 ved Benny Vilsborg midt i halvlegen, som også holdte halvlegen ud.

Anden halvleg var lige gået igang, da Sunds fik udlignet til 1-1, men herefter gik det stærkt. 2. minutter senere fik Thomas Svensson bragt Brande foran med 2-1 inden Lars Poulsen, Benny Vilsborg igen, Torben Jakobsen og Ole Thisgaard med hvert et mål lukkede kampen, så Brande vandt sikkert med 6-1 på udebane.

Brande’s bedste spillere i Sunds var veteranerne Ole Radoor og dobbelt målscoreren Benny Vilsborg.

Holdet har nu en kamp tilbage og det er her på lørdag d. 6. oktober på udebane mod rækkens nummer 2 Ikast FS. Brande holdet fører med 1 point ned til netop Ikast, så holdet kan nøjes med uafgjort, hvis holdet igen i år skal vinde kredsen.

Brande Senioroldboys er stadig nummer 1.

Mandag d. 24. september var Brande Senioroldboys på besøg i Lind for at møde deres +40 hold. Hjemmeholdet kom hurtigt foran 1-0 efter et lille kiks i forsvaret, men deres føring holdte kun et par minutter inden Ole Thisgaard havde bragt balance i regnskabet, ved at score på Ole Radoor´s indlæg til 1-1. Vi skulle hen til det 20. min i første halvleg inden der blev scoret igen. Der fik Brande tilkendt et straffespark, som blev begået mod Lars Poulsen. Torben Jakobsen ville gøre skaden god igen fra sidste brændte straffespark og scorede også sikkert til 2-1, som også var stillingen ved halvleg.
 
Anden halvleg var lidt noget rod, da holdet ikke kunne få lukket kampen med en scoring på flere af deres store chancer, men til sidst i kampen fik man heldigvis hul på bylden. Først scorede Kim “Plade” Kristensen til 3-1 efter oplæg af Kim Tranholm, derefter scorede Lars Poulsen til 4-1 på hovedstød efter indlæg fra Jens Studsgaard og i kampens sidste sekunder fik Søren Prøhl en friløber og denne gang svigtede han ikke og lukkede kampen med en scoring til 5-1 til Brande holdet.
 
Kampens spiller blev igen Kim “Plade” Kristensen, men også Ole Radoor kæmpede godt på midtbanen.
 
Holdets næste kamp er mandag d. 1. oktober på udebane mod Sunds IF, inden den afgørende kamp spilles lørdag d. 6. oktober på udebane mod rækkens nummer 2 Ikast FS.

Senioroldboys vandt igen.

Mandag d. 17. september mødte Brande Oldboys +40 holdet Hammerum´s ditto på hjemmebane. Brande holdet satte sig på kampen fra starten af og efter 5 minutter kom de også foran 1-0 ved Søren Prøhl´s scoring på et godt oplæg af Lars “Assistkongen” Poulsen. Herefter væltede hjemmeholdet sig i chancer og kunne nemt have ført med 5-0 ved halvleg, men pause stillingen forblev 1-0.
Anden halvleg blev igen spil mod et mål, men bolden ville bare ikke ind. Vi skulle hen til midt i anden halvleg før Benny Vilsborg i flere forsøg og lidt ping pong fik scoret til 2-0. Brande holdet fik dog også scoret til 3-0, men målet blev underkendt, da målmanden lige pludselig mente bolden havde været over baglinjen. Hjemmeholdet vandt dermed sikkert kampen med 2-0 og kampens spiller blev suverænt Kim “Plade” Kristensen.
Holdet fører stadig rækken med 19 point for 7 kampe, 1 point mere end Ikast FS.
Næste kamp for holdet er på udebane mod bundholdet Lind Oldboys mandag d. 24. september kl. 18,15.

Ny sejr til Senior Old-Boys

Mandag d. 10. september var Brande Old Boys på besøg i Herning KFUM, for at spille mod det eneste hold der havde taget point fra holdet i år i turneringen.
Spillerne var oppe på tæerne fra start af, men det var dog Herning KFUM der kom foran 1-0 på en tåhyler i starten af kampen, men Thomas Svensson udlignede til 1-1 få minutter senere på et indlæg, der løb igennem hele forsvaret og ind i rusen. BOB sad derefter totalt på kampen og efter ca. 20 min blev der begået straffe mod Thomas Svensson. Torben K. Jakobsen som er holdets normale sikrer straffespark skytte skulle skyde, men brændte desværre det store tilbud, så halvlegs stillingen forblev 1-1.
 
2. halvleg forblev BOB mest på bolden og kom foran på et super indlæg fra Svensson lige ind i panden på Martin Nielsen der sikkert headede bolden ind til 2-1. Kampen blev lukket på et pragtmål af Søren Prøhl, der fra ca. 25 mtr. hamrede bolden op i krydset til 3-1 som også blev kampens resultat
 
Holdlederne Michael Andersen og Jan Madsbjerg roser spillerne for en super indsats i en svær udekamp, hvor alle kæmpede forbindeligt.
 
Kampens fidus blev delt mellem 3 spillere Martin Nielsen, Kim Tranholm og Kim Kristensen.
Næste kamp for BOB +40 holdet  er mandag d. 17. september på hjemmebane mod Hammerum IF.