Alle indlæg af Edgar Junior

Brande Bladet lukkede og slukkede

Brande Old Boys +40 holdet spillede mandag aften d. 29. april på hjemmebane mod Hammerum IF. Det viste sig hurtigt, at Brande drengene var tændte og allerede efter få minutters spil bragte Henrik “Skytte” Mortensen hjemmeholdet foran 1-0 efter godt forarbejde af Søren Prøhl. Midt i halvlegen fordoblede Henrik Mortensen sin scoring efter et mønster angreb i højre side, hvor Skytte kunne heade bolden i kassen til 2-0, som også blev stillingen ved halvleg.Glad to måls SKYTTE

Anden halvleg fortsatte Brande det gode spil og kom også til flere chancer, men man skulle hen til midt i halvlegen inden topscorer Søren Prøhl scorede til 3-0 efter noget klumpspil efter et hjørnespark. Der gik ikke mange minutter mere inden Søren Prøhl ville gøre Skytte selskab som dobbelt målscore. Martin Bjærre var alene med målmanden, og uselvisk trillede han bolden på tværs til topscorer Prøhl, som ikke kunne undå at score til 4-0. Flot overblik af debutanten Bjærre. Kort efter spillede samme Bjærre Mikael Lund fri i feltet, som desværre brændte det store tilbud. Det kunne Mikael Lund ikke have siddende på hans skuldrer, så “Mr. Brande Bladet” lukkede og slukkede til 5-0 til hjemmeholdet kort før tid med hans første scoring på holdet. Det skal også nævnes, at de to indskiftende debutanter Martin Bjærre og Michael Lyhne gjorde det godt.

Bedste spiller for Brande Old Boys blev dog dobbelt målscoreren Henrik “Skytte” Mortensen pga god fight på midtbanen samt to gode mål.

Holdets næste kamp er på udebane mod Lind mandag d. 6. maj.

God kamp af Senior Oldboys +40 i Vildbjerg

Brandes 40+ hold skulle i kampen imod Vildbjerg forsøge at fortsætte det gode spil. Holdet var ramt af masse afbud, så der var indkaldt forstærkninger fra 45+ og 50+. Det skal siges med det samme, at de spillere spillede en super god kamp.

Normalt er Vildbjerg kendt for at ha gode baner, men det var absolut ikke tilfældet denne gang. At det så samtidig blæste en pelikan gjorde heller ikke forholdene nemmere.

Brande satte sig tungt på kampen fra starten, hvor vinden var i ryggen på Brande. Det lykkedes sjældent for Vildbjerg, at få bolden over midten. Det var meget vanskelligt for dem at ekspedere bolden væk i modvind. Lars Poulsen fik kampens første store chance, da han fik bolden i venstre side og havde frit løb ned mod målet. Poulsen valgte en afslutning i det lange hjørne men bolden gik desværre tæt forbi.

Føringsmålet kom efter et kanon mål af Allan Kjærgaard på frispark. Han kanonerede bolden op i krydset fra 22 meter. Meget flot.

Overtaget fortsatte og 2-0 målet kom da også fuldt fortjent. Torben Kjærgaard Jakobsen kastede et langt indkast ind imod første stolpe, hvor Søren Prøhl snittede bolden i mål.

Anden halvleg, hvor Brande havde modvind, skulle vise sig at blive en kedelig affære. Brande formåede ikke at komme frem til noget særligt, men det gjorde Vildbjerg absolut heller ikke. Derfor ebbede kampen stille og roligt ud og kampens resultat blev 2-0 til Brande.

Meget flot at tage til Vildbjerg og spille en så god kamp, når man tænker på, at der var mange ”nye” med holdet. Samtidig stor ros til holdet for opførslen, dejligt at der nu bliver fokuseret på at spille fodbold og ikke bekymre sig om en dommerkendelse eller en frustreret modstander. Bliv ved med det!!

Næste kamp er hjemme i Brande mandag den 29.4.13 kl. 19 imod Hammerum.

Old Boys A +32 startet med 2 nederlag.

Årets første kamp var en tur på udebane til Ikast FS.
 
Brande blev godt presset i starten af kampen og der gik heller ikke mere end 10 min. før Ikast kunne score til 1-0. Brande blev stadig presset i bund i resten af 1. halvleg, men kunne dog gå til pausen med kun 1-0.
2. halvleg kom Brande bedre med og fik flyttet spillet frem på banen og kom også frem til et på gode muligheder, dog uden at score. Til allersidst fik Ikast fortjent scoret til slutresultatet 2-0.
 
Kampen spiller i Ikast blev målmand Søren Laursen med 11 stemmer.
 
Årets anden kamp var den første på hjemmebane og der får man desværre igen en skidt start. Allerede efter 3 min. kom Tjørring foran efter Brande ikke fik sparket bolden væk. Det skulle man lige have rystet af sig men efter ti min. kom Brande godt med i kampen og fik spillet sig til et par gode chancer. I halvlegens sidste minut fik man et hjørnespark, hvor Jakob “Bænk” Kristensen udlignede til 1-1.
 
Brande kom godt ud i 2. halvleg og havde et par farlige kontra´er men gav desværre  ingen mål. 10 minutter før tid fik Tjørring et straffespark som de sparkede forbi en faretroende Søren Laursen i Brande målet. Desværre for holdet måtte han hente bolden ud af målet i sidste minut efter et hjørnespark, hvor Brande taber bolden på vej frem. 
 
Kampen spiller mod Tjørring blev Kim Nielsen med 6 stemmer.