Alle indlæg af Admin

Sejr til Brande senior oldboys +40 efter dramatisk kamp

Sejrsstimen fortsætter for Brande senior oldboys. Herning Fremad blev besejret 5-2, men ikke uden besvær. 2 gange fik Herning Fremad udlignet en Brande føring og i en periode spillede Brande 9 mod 11, da man godt kan gå lidt for hårdt til værks ifølge dommeren, selvom man er over 40. Brande viste dog klassen ved at score 3 gange til sidst, hvilket gav en fortjent sejr. Målscorere for Brande var, Sigurd Kristensen, Ole Thisgaard, Bjarne “Tøf” Krisensen, Erik Eriksen og Kenneth Raahauge. Mens Henrik Mortensen igen fik fiduspokalen.

Sejr til senior oldboys +40 over Bording

Udekampen mod Bording blev vundet med 2-1. Brande kom foran på et flot langskudsmål af Ole Radoor og senere øgede Lars Poulsen til 2-0 på oplæg fra Ole Thisgaard. Bording fik reduceret til 2-1 5 minutter før tid. Brande har nu maksimumpoint, 15 for 5 kampe. Fiduspokal tilfaldt Torben Meclenbourg der som sædvanlig sled og slæbte på midtbanen. Næste kamp er mandag, d. 23/5 hjemme mod Herning Fremad.

Brande senioroldboys +40 sejrede i lokalopgør mod Uhre

Lokalopgøret mod Uhre blev en tættere affære end forventet. Uhre forsvarede sig godt og Brande fik ikke spillet sig til åbne målchancer før der manglede 10 minutter af kampen. Pasningsspillet var ganske simpelt for langsomt. Men  et godt indlæg fra Søren Prøhl til Lars Poulsen gav Brande den forventede føring. Herefter var luften gået ud af Uhre og Søren Prøhl kunne herefter score et flot mål på oplæg fra Ole Thisgaard. Lige inden dommerens slutfløjt kunne kampens spiller,  Henrik  “skytte”Mortensen score på hovedstød til slutresultatet 3-0.  Holdet har nu maksimumpoint, 12 for 4 kampe.

Torsdag den 5. maj Veteran +55 ude mod Vildbjerg

De gamle drenge var i Vildbjerg og kom hjem med en 2-0 sejr.
Forsvaret havde givet problemer i de første kampe, men var denne gang stabiliseret, Niels Chr. Lundstrøm og Ove Pedersen organiserede tropperne og hele holdet spillede en stor kamp. Erland Schmidt scorede begge mål, og angrebet skabte mange chancer. De bedste var Ove Pedersen og Niels Chr. Lundstrøm og målmand Bent Jensen, men hele holdet spillede en god kamp.
Næste kamp er torsdag d. 12. maj mod Herning IK på hjemmebane.