Alle indlæg af Admin

SuperVeteran +55 vandt igen

BOB’s SuperVeteran +55 vandt igen, og har maksimum  point, 12 point for 4 kampe. Men det kneb i udekampen mod Herning Fremad, holdet  kom ellers foran 1-0 ved John Hansen, han var med igen efter 3 mdr. skades pause. Kort efter udlignede Fremad, men igen slog John Hansen til og så stod der 2-1 til BOB. Inden pausen fik Fremad udlignet til 2-2 og i denne periode måtte  Walther Vestergård udgå med skade, og kort efter igen John Hansen ud med en  skade.
Efter pausen kom Fremad foran 3-2 og det var stillingen til 10 min.  før tid, men så kom topscoren Åge Kristensen på måltavlen  3-3,  og da der manglede 35 sek. slog Åge Kristensen til igen 4-3 til BOB, en heldig sejr, men holdet blev også handicappet med 2 skadede spillere i de sidste 35 min.

Fiduspokalen gik til John Hansen selvom han ikke spillede mere end godt 25  min.

Næste kamp er den 14/9 hjemme mod Tjørring.

Grand Veteran +60 Ikast 1-2

BOB’s +60er spillede sin hidtil bedste kamp, men efter en helt lige kamp måtte Branditterne, som så ofte før, erkende at de gamle ræve fra Ikast havde vundet 2-1.
BOB havde overtaget i første halvleg, men bolden ville ikke ind. I stedet kom Ikast forand på et flot angreb.
I anden halvleg havde BOB flere gode chancer, bl. a. skud på overliggeren, i stedet scorede Ikast til 2-0. I slutfasen havde BOB et par store chancer, før Walther Vestergaard sendte et kanonskud i nettet, efter et flot gennemført angreb.
2-1 til Ikast blev facit.
For BOB var det især målmand Holger Kjeldsen, Walther Vestergaard og  Kent Pedersen der stod frem, men hele holdet spillede godt.
Fidusen gik til Holger Kjeldsen.

BOBs superVeteran +55 vandt igen

I hjemmekampen mod Lind Old Boys, spillede BOB en rigtig god første halvleg og kom fortjent foran 1-0, ved Aage Kristensen, efter 15 min. spil. I første halvleg var der chancer til begge hold, men de størst til BOB.
2. halvleg startede godt for BOB med et par pæne chancer, men ind ville bolden ikke, og da først Aage Kristensen og derefter Peter Munkholm måtte udgå med skader, blev holdet noget handicappet. Det gav et vældigt pres fra Lind OB, men under dette pres viste målmanden Klavs Kristiansen sin store styrke på denne post, han var et rent plankeværk. Flot come back til Klavs efter 3/4 års pause, han var dagens mand og fik fortjent fiduspokalen. Men hele holdet skal roses for god fight særlig i slut fasen.

Næste kamp er topkamp på udebane mod Herning Fremad.

Grand Veteran +60 Herning Fremad 0-3

Grand Veteran +60 spillede mod Herning Fremad og endte med at tabe kampen 3-0.
Herning kom forand 1-0 på et lidt heldigt mål. BOB havde et par gode chancer, men brændte, ydermere scorede Herning til 2-0 efter et godt angreb, medens BOB brændte sine chancer.
Anden halvleg startede med et Brande pres, men trods store chancer fik BOB ikke scoret. BOB havde overtaget, men trods godt spil ville bolden ikke ind. Herning scorede i stedet til 3-0 der blev kampens resultat.
Bedst hos BOB var Kim Lange, men også Kenno Pedersen og hele forsvaret spillede godt, Herning Fremad fortjente sejren, men den var for stor, 3-1 eller 3-2 var mere retvisende.
Næste kamp er hjemme den 26/8 mod Sunds.