Kategoriarkiv: Old Girls

Ærgeligt nederlag i sæsonens sidste kamp

Tirsdag den 24. september 2013 ude mod Herning IK

Brande startede som lyn og torden og allerede efter få minutters spil havde vi den første chance til Pia Holt Kjærgaard efter flot samspil med Kia Egebjerg. Dog uden mål.

Øjeblikket efter er det Dianna Nymark der takler sig igennem HIK forsvaret men afslutningen desværre forbi. Næste chance er til Kia Egebjerg der forsøger sig med en vaskeægte tåfiser, men desværre lige over. Så er det Pia Holt Kjærgaards tur. Hendes afslutning er desværre på overliggeren.

Og så sker det der typisk sker når der ikke bliver scoret – HIK scorer til 1-0. Noget uretfærdigt efter spillets fordeling.

Herefter bølger spillet lidt frem og tilbage, men stadig med Brande som dominerende. De næste par chancer tilfalder Gitte Holt. Første skud ender på overliggeren og næste chance er et indlæg fra Pia Holt Kjærgaard, men HIK målkvinden når lige at få en hånd på til hjørne. Halvlegens sidste chance er til Kia Egebjerg, men HIK målkvinden får igen lige hånden på. Pause stilling 1-0 til Herning.

2. halvleg er ikke mere end et par minutter gammel da Brande får hjørnespark. Dianna Nymark sender bolden ind i hovedet på Gitte Holt, hun får headet ind foran målet og Kia Egebjerg udligner da hun puffer bolden i mål til 1-1.

Men udligningen holdt desværre ikke længe inden HIK bringer sig på 2-1. Brande giver dog ikke op. Mette Jørgensen i målet laver et langt udspark, som hopper over den bagerste spiller. Gitte Holt kommer imellem og får loppet bolden over en fremstormende HIK keeper til 2-2.

Brande fortsætter med at producere chancer – dog uden den helt store og HIK må siges at være mere effektive eller måske mere heldige og scorer i stedet til 3-2 som også bliver kampens slut resultat.

Der blev kæmpet flot over hele linjen, hvilket også kan ses ved at æren af at være kampens spiller deles af hele 4 spillere, Dianna Nymark, Line Kaasbjerg, Kia Egebjerg og Gitte Holt.

Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Mette Jørgensen, Elsebeth Østergaard, Lisbeth Biltoft, Camilla Mikkelsen og holdleder Pia Pedersen.

Storsejr til old girls

Tirsdag den 17. september ude mod Karstoft IF

Efter et par weekender med landsmesterskaber og en aflyst kamp i sidste uge var det endelig tid til turneringskamp igen. Denne gang gik turen til Karstoft, som Brande Old Girls normalt har godt styr på.

Også denne tirsdag kommer Brande godt fra start. Der går ikke mere end 4 minutter, før Pia Holt Kjærgaard spiller Dianna Nymark helt fri foran mål og hun sætter sikkert bolden i kassen til 1-0.

Kort efter er de to på spil igen. Denne gang er det Dianna Nymark der takker for tidligere oplæg, hun spiller Pia Holt Kjærgaard helt fri og hun scorer til 2-0.

Men Pia Holt Kjærgaard er ikke færdig. Hun bliver spillet helt fri af Malene Søgaard og scorer igen til 3-0.

Efter et kvarters spil vil Malene Søgaard også være med og prøver et par gange inden det lykkedes at banke bolden i mål til 4-0.

Kort inden pausen brænder det igen på i Karstoft feltet. Bolden ender efter flere afslutninger hos Malene Søgaard som igen sætter bolden i kassen til 5-0.

2. halvleg er en små kedelig affære. Men det lykkedes dog Malene Søgaard at score yderligere 2 mål og med en enkelt reducering til Karstoft blev slutresultatet 7-1 til Brande.

Kampens spiller blev Malene Søgaard. Holdet bestod desuden af Line Kaasbjerg, Dianna Nymark, Mette Jørgensen, Pia Holt Kjærgaard, Camilla Mikkelsen , Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Storsejr i forårets sidste kamp resulterede i en 1. plads ved sommerpausen

Tirsdag den 18. juni 2013 ude mod Sunds IF

I forårets sidste kamp stod Sunds IF for tur. Og kampen er ikke mere end 6 minutter gammel før Lena Jensen scorede sikkert til 1-0. Og kort efter er Lena igen på spil og scorer til både 2-0 og 3-0 efter fint opspil.

Herefter dukker Brandes sidste spiller, Jane Ryberg, op til kampen og bliver straks skiftet ind for en småskadet Birthe Guldbrand.

Efter ca. 15 minutters spil fik Sunds en løs chance, men heldigvis lige forbi målet, hvor Mette Jørgensen stod.

Minuttet efter slog Brande kontra og Gitte Holt modtager bolden og tager den med og scorer sikker til 4-0.

Men Sunds fik endnu en løs chance og scorede denne gang til 4-1. Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg opfanger Lena Jensen bolden på midten og spiller Lisbeth Biltoft helt fri. Hun scorer sikkert til 5-1.

Men Lena Jensen var ikke færdig og lige inden pausen scorer hun sit 4. mål til pause stillingen 6-1.

Det var ikke nødvendigt at foretage de store ændringer i pausen, dog faldt intensiteten lidt og det lykkedes kun Brande at score 2 mål. Men der var flere gode chancer til bl.a. Jane Ryberg, Dianna Nymark, Lisbeth Biltoft og Gitte Holt

Det første mål blev sat flot ind af Trine Gasbjerg Jørgensen direkte på frispark, til 7-1. Og kampens sidste mål faldt med 5 minutter igen. Det er igen Lena Jensen, der efter bandespil med Trine Gasbjerg Jørgensen scorer sit 5 mål til slutresultatet 8-1.

Kampens spiller blev Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Mette Jørgensen, Birthe Guldbrand, Lisbeth Biltoft, Gitte Holt, Trine Gasbjerg Jørgensen, Jane Ryberg, Dianna Nymark og holdleder Pia Pedersen.

Foråret sluttede med en fornem 1. plads, hvor der kun er tabt 1 kamp. Vi glæder os til efteråret, hvor vi skal forsøge at gøre det ligeså godt.