Alle indlæg af OldGirls

Det holdte hårdt for old girls i dagens hjemmekamp mod Vorgod-Barde

Tirsdag den 3. juni 2014 hjemme mod Vorgod-Barde

Brande kommer sådan set godt fra start. Allerede efter 2 minutters spil tester Pia Holt Kjærgaard Vorgods keeper, men hun står hvor hun skal.

Et par minutter senere spiller Trine Gasbjerg Jørgensen til Rikke Frank, som sender en 1. gangs aflevering afsted til Pia Holt Kjærgaard, men igen desværre uden held.

Herefter overtager Vorgod-Barde lidt af spillet og specielt Brandes midtbane halter lidt. Dette resulterer i at Vorgod-Barde får en chance og scorer til 1-0. Vorgod har det meste af spillet i denne periode og har endda 2 chancer på overliggeren, men det bliver heldigvis lige ved og næsten.

Til sidst i halvlegen kommer Brande heldigvis mere med igen og både Trine Gasbjerg Jørgensen og Pernille Jakobsen har et par chancer, men desværre uden held.

2. halvleg tegner sig helt anderledes. Brande sidder på spillet helt fra start og allerede efter 1 minuts spil sender Pia Holt Kjærgaard en flot aflevering frem til Elsebeth Østergaard. Hun får prikket bolden forbi keeperen, men når desværre ikke at fange bolden igen for at score.

Elsebeth Østergaard er på spil igen minuttet efter. Det er Lene Houlberg der går til baglinien og sender den ind foran, men keeperen når bolden lige inden Elsebeth Østergaard.

Efter ca. et kvarters spil i 2. halvleg lykkedes det endelig for Brande. Malene Søgaard tager turen nede fra de bagerste rækker og sender et godt forsøg afsted mod Vorgod-Bardes mål. Keeperen halvklarer og bolden dumper ned foran Pernille Jakobsen, der følger op og udligner til 1-1.

Kort efter sender Lene Houlberg igen bolden ind foran mål til bagerste stolpe, og Malene Søgaard helflugter, men keeperen får lige foden på. Med ca. 5 minutter igen får Brande et frispark langt ude. Trine Gasbjerg Jørgensen forsøger alligevel at overliste Vorgod, men keeperen får bokset bolden til hjørne.

På efterfølgende hjørne sender Malene Søgaard bolden ind over og mellem med og modspillere lykkedes det Pernille Jakobsen at score sit 2. mål til 2-1.

Kampens sidste chance tilfaldt Vorgod-Barde. En fejlvurdering i Brande forsvaret gav en hurtig omstilling til Vorgod-Barde, men heldigvis var Brandes keeper Jane Sandfeld på plads og fik presset afslutningen forbi målet. Slut resultatet blev 2-1 til Brande.

Kampens opsummering er en meget rodet 1. halvleg, hvor Brande havde undervurderet Vorgod-Barde. Og da Brande damerne endelig får lidt af overtaget igen kommer Vorgod spillerne hele tiden i vejen. Men heldigvis gav Brande damerne ikke op og fightede sig til en fortjent sejr.

Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Camilla Mikkelsen, Elsebeth Østergaard, Pia Holt Kjærgaard, Malene Søgaard, Lene Houlberg, Rikke Frank, Jane Sandfeld, Trine Gasbjerg Jørgensen og holdleder Pia Pedersen og Gitte Holt.

Endnu en storsejr over Kollund/Lind

Tirsdag den 27. maj ude mod Kollund Lind

I en strid vind på Alpi Stadion i Lind kom Brande damerne rigtig godt fra start og sad total på kampen helt fra start og efter 7 minutters spil har Brande et indkast i højre siden. Rikke Frank spiller Gitte Holt som forlænger den til Lena Jensen, der er i fuld fart fremover og hun scorer sikkert til 1-0.

Efter 15 minutters spil er Lena Jensen igen på spil med et godt skud, men denne gang vandt keeperen duellen. Efter 19 minutter har Brande målspark, Jane Sandfeld sender bolden ud til Mette Jørgensen, som afleverer den op til en helt fri Gitte Holt. Hun scorer til 2-0 som også er pausestillingen.

2. halvleg er knap begyndt, før Brande har sat Lind under pres igen. Efter lidt klump spil triller Pernille Jakobsen bolden tilbage til Line Kaasbjerg Svensson og hun sender stille og rolig bolden i mål til 3-0.

Kort efter er Line igen på spil. Næsten samme måde. Lidt klump spil foran mål og bolden kommer ud til Line Kaasbjerg Svensson. Hun sender bolden ind foran mål, hvor det vrimler af både med- og modspillere. Det er en Lind spiller der for sidste hoved på bolden inden den flyver hen over Lind keeperen til 4-0.

2 minutter senere er det Lena Jensens tur igen. Hun nærmest takler sig igennem Lind forsvaret og scorer et rigtig slider mål til 5-0.

Så syntes Lind lige at de også vil være med og har en kæmpe chance. En spiller er total alene med Jane Sandfeld, men Jane dækker flot målet af og afslutningen sidder ved siden af målet.

Brandes sidste mål blev sat ind af Gitte Holt efter endnu en gang klump spil foran Lind målet, hvor hun nærmest med ryggen mod mål fik den vippet ind. Slut resultatet 6-0 til Brande.

Kampens spiller blev igen Dianna Nymark. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Mette Jørgensen, Lena Jensen, Pernille Jakobsen, Rikke Frank, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Topkamp med Brande Old Girls som vinder

Tirsdag den 20. maj hjemme mod Herning KFUM

Brande stadion lagde tirsdag græs til topopgøret mellem Brande Old Girls og Herning KFUM. Og 1. halvleg blev en meget rodet affære. Begge hold kom skidt fra start og for Brandes vedkomne, var der mange afleveringer enten uden adresse eller ikke fart nok. Derudover stod vi for langt fra modstanderne når de angreb. Men der var dog et par chancer til begge hold som begge rammer overliggeren. Dog har Brande en sikker sidste skanse i Jane Sandfeld som var meget sikker i sine indgreb.

Mod slutningen af halvlegen kom Brande dog mere med og fik overtaget i spillet. Pause stilling 0-0.

I pausen dukkede Lena Jensen op. Hun var lige landet en halv time før i Billund. Hun røg direkte ind på midtbanen, og det viste sig hurtig at være en god disposition for allerede efter 3 minutter spurtede hun forbi en Herning spiller og hamrer bolden i mål til 1-0.

Lige pludselig var det Lena Jensen over hele banen og det er også hende der efter 10 minutter sender et hjørnespark ind foran mål, hvor Gitte Holt helflugter bolden i mål til 2-0.

Kort efter er Dianna Nymark på spil efter hjørne, men desværre uden mål. Det er også hende der efter ca. et kvartsspil sender en høj bold mod mål som er lige ved at overliste keeperen, men det blev desværre lige ved og næsten.

Brande sad på langt det meste af spillet i 2. halvleg og de chancer Herning havde fik forsvaret og Jane Sandfeld ryddet fint op i.

Kampen spiller blev Dianna Nymark der spillede en stor kamp på midtbanen. Holdet bestod desuden af Mette Jørgensen, Jane Sandfeld, Pia Holt Kjærgaard, Line Kaasbjerg Svensson, Dorthe Eriksen, Elsebeth Østergaard, Lene Houlberg, Lena Jensen, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.

Brande Old Girls under pres

Tirsdag den 13. maj ude mod Herning IK

Det var et anderledes spændt Brande hold som godt vidste at kampen i dag ville vise hvem der kom til at ligge i toppen af puljen.

Brande pigerne kom heller ikke alt for godt fra start. Det hele var lidt famlende og der blev ikke markeret tæt nok på Herning pigerne, hvorfor det også blev Herning IK der scorede det første mål på hovedstød. Og det blev ikke meget bedre. 2 minutter senere opsnapper en HIK spiller bolden på midten og hamrer bolden i mål til 2-0 uden chance for Jane Sandfeld i kassen.

Men heldigvis slog det ikke Brande ud og kort efter spiller Gitte Holt til Malene Søgaard, som kommer fremstormende og hun sender sikkert bolden i mål til 1-2. Og det skulle kun blive bedre for Brande. Dianna Nymark har et flot forsøg med hovedet efter hjørnespark, men desværre lige forbi.

Minuttet efter snyder Lena Jensen en HIK spiller i højre side og sender en perfekt bold ind foran mål til en helt fri Listbeth Biltoft, der nemt kan score til 2-2.

2 minutter senere er det fuldstændig samme senarie – Lena snyder igen den samme HIK spiller og ind foran til Lisbeth Biltoft der igen har fundet den rette plads – 2-3 til Brande. Dette blev også pause resultatet.

2. halvleg var ikke mere end et par minutter gammel inden Lisbeth Biltoft er på den igen. HIK har et udspark fra keeperen, som ender ved Mette Jørgensen. Hun sender bolden op til Lisbeth Biltoft (med hovedet). Lisbeth tager et par træk og da ingen Herning spillere går til hende, så sender hun bolden mod kassen og den rammer perfekt i den ene målhjørne til 2-4.

Men Herning pigerne havde ikke givet op og det lykkedes dem at reducere til 3-4 efter ca. 8 minutters spil. Minuttet efter har de tilmed et skud på overliggeren, men heldigvis havde Jane Sandfeld styr på den.

I den anden ende har også både Trine Gasbjerg Jørgensen og Lena Jensen skud på stolpen, så alt i alt gik det nok ok. Men Brande pigerne kæmpede bravt for at holde stand og hive sejren hjem og det lykkedes. Slut resultatet blev 4-3 til Brande.

Kampen gave i øvrigt debut til Lene Houlberg, som rigtig blev kastet for løverne, men klarede det rigtig flot.

Kampens spiller blev Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Lisbeth Biltoft, Lena Jensen, Mette Jørgensen, Dianna Nymark, Jane Sandfeld, Malene Søgaard, Lene Houlberg, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.