Kategoriarkiv: Veteraner +45

45

Dampen gik af Hampen

Hampen havde kun sig selv at takke for, at de ikke fik scoret i torsdagens kamp mod Brandes oldboys Veteraner +45. Indenfor de første 5 minutter brændte gæsterne 2 100%-chancer mod et hjemme-hjemmehold, der mentalt var blevet i omklædningsrum-met. Efter 9 minutter blev det alligevel 1-0 til Brande, da Stefen Eriksen i 2 omgange fik bolden i nettet, men efter yderligere et par tilbud til Brande brændte det endnu engang på foran hjemmeholdets mål kort før pausen.
I 2. halvleg var dampen til gengæld gået af Hampen. En helt fri Mikael Lund misbrugte på det skammeligste Sigurd Kri-stensen perfekte forarbejde, inden Steffen Eriksen efter 5 minutter blev dobbelt mål-scorer på Ole Radoors ind-læg fra højresiden. 5 minutter senere fuldendte kampens helt store spiller sit hattrick efter samme skabelon, blot var det denne gang Jens Studsgård, der stod for den målgivende aflevering. 10 minutter før tid gjorde Sigurd Kristensen det til 4-0, da han sparkede Mogens Laugesens tværaflevering – igen fra højre – ind ved fjerneste stolpe, og derved blev det trods yderligere en håndfuld store tilbud til hjemmeholdet.

Næste kamp for holdet er udekamp mod Tulstrup d. 1/5.

Perfekt timing

Brande Oldboys Veteraner +45-hold tog torsdag hul på sæsonen i Sunds, et hold, hvor man normalt spiller nogle tætte kampe.
Gæsterne kom bedst fra start, da Ole Thisgaard efter 10 minutter lagde bolden af til Mikael Lund, som scorede sikkert. Mere blev det ikke til inden pausen, men hjemmeholdet fik stille og roligt spillet til at glide, og derfor var det ikke ufortjent, at værterne efter flere tilløb fik udlignet midt i 2. halvleg. Målet vækkede tilsyneladende Brande-spillerne, for 5 minutter før tid ramte Kim Kristensen den ene opstander med et drøn af et langskud. I sidste minut headede Ole Thisgaard et perfekt indlæg fra Mikael Lund på undersiden af overliggeren. Bolden slog ned bag stregen, men dommerens fløjte forblev tavs. I stedet for at ærgre sig, pressede gæsterne videre, og med kampens sidste spark, et knastørt højre-benshug fra kanten af feltet, sikrede Per Jørgensen BOB alle 3 point, da han fandt det lille hul ved roden af den ene stolpe, hvor Sunds-keeperen ikke kunne nå ned.
Kim Tranholm løb fortjent med stemmerne for en stor arbejdsindsats på den centrale midtbane.
Næste kamp for holdet er hjemmekamp d. 24/4 mod Hampen IF.

Ufarlige veteraner

Torsdag skulle Brande Oldboys’ veteraner +45 forsøge at følge op på 1-0-sejren i sæsonpremieren i Vildbjerg, da holdet fik besøg af Tjørring, og kampen udstillede i den grad veteranernes mangel på en boksangriber. Allerede i kampens første angreb blev Ole Thisgaard skadet i sin afslutning. Alligevel fortsatte hjemmeholdet halvlegen igennem med at spille sig frem til chancer på samlebånd, som alle blev misbrugt på det skammeligste.
Billedet fortsatte efter pausen, om end knap så udtalt, indtil det midt i halvlegen lykkedes Lars Ravnsgaard at pande Jens Studsgaards perfekte hjørnespark i kassen til 1-0. Derved blev det, for selvom Tjørring mod slutningen fik flyttet spillet lidt længere frem på banen, formåede de aldrig for alvor at komme frem til chancer.

Præcis som i premieren blev forsvarsstyrmand Steffen Eriksen kampens spiller.